Foråret er konfirmationernes tid. Bare ikke for mig i år. Jeg skal til to Non-firmationer.
Og det er jeg egentlig ret knotten over. For hvorfor skal jeg være med til at fejre noget, som nogen IKKE vil? Og hvorfor er det, at kirken, som ikke har særlig mange kunder i butikken, ikke kan finde ud af at tiltrække de unge?
Jeg købte den med indvielsesritual
Da min egen søn proklamerede, at han ikke ville konfirmeres, sagde jeg, at så fik han heller ikke nogen fest.
Min mand forklarede mig så venligt, at man helt fra vikingernes tid (og sikkert også før) har haft et indvielsesritual, når børnene blev til voksne. Den kunne jeg acceptere, og min søn får nu en indvielsesfest. Vi fejrer, at han bliver voksen.
Men jeg er stadig ikke helt fornøjet. En konfirmation er i min verden måden at gøre det på.
Ingen konfirmation,
ingen fest - og dog...
Bare så ærgerligt
Konfirmation foregår i kirken, og kirken er ikke moderne hos de unge. Den er for øvrigt slet ikke moderne, hvilket tomme kirker landet over vidner om søndag efter søndag.
Men i forhold til børnene, der skal blive voksne, er det vel nok ærgerligt, at kirken ikke formår at tilbyde noget, de kan bruge.
Kirken er ikke et egentlig tilbud
Netop i konfirmationsalderen har de unge ellers virkelig brug for nogle voksne, der ikke er deres forældre til at hjælpe dem på vej. I konfirmationsalderen er de forvirrede og søgende, de stiller spørgsmål ved livet, ved hvor de kommer fra, og hvad de skal blive til. Alt sammen spørgsmål, som kirken og præsterne kunne hjælpe med at besvare. Det sker bare ikke, fordi kirken ikke virker som et egentlig tilbud for mange unge.
Det undrer mig, at der ikke er nogen indenfor den verden, der her ser et stort potentielt kundeunderlag og gør noget ved det. Selv har jeg virkelig forsøgt, men må se mig besejret af indvielsesfester og nonfirmationer. Det er virkelig ærgerligt!
Læs Anettes øvrige indlæg...
Skriv til mig
Alle råd kommer på huskelisten
Derfor er vi glade for Anne-Mette
Og følg med i Anettes klummer fra Familie Journal her...
