Pynt eller ej

Forleden spurgte en af mine veninder, hvor min grænse gik, når det kom til julepynt. Jeg stirrede uforstående på hende.
Hvilken grænse? Enhver der gæster mit hjem i december vil vide, at jeg absolut ingen grænser har, hvad angår julepynt.

Mindernes vej
Som mor til fem har jeg en imponerende samling hjemmelavet pynt. Det er måske nok kun mig, der ville kalde det pynt, men op skal det. Når julekassen - de mange julekasser - hentes ned fra loftet, har jeg allerede en klump i halsen ved tanken om, hvad der venter. Her er den fem-armede lysestage i træ, som datteren lavede i fritidshjemmet. Her er snemanden fra teenagerens børnehavetid. Og her er et læs af kravlenisser, som vi har klippet ud på hyggelige eftermiddage med æbleskive-fedtede sakse.

Han siger ikke noget
Det hele har sin faste plads i stuen, og jeg dekorerer energisk, mens min mand ryster på hovedet.
Men han siger ikke noget, måske fordi han godt ved, at det her er uden for diskussion. Hjemmelavet julepynt er noget af det skønneste ved julen, og i år skal jeg ikke bare hænge op - jeg skal selv kaste mig ud i at prøve.

I denne uge følger der et skønt tillæg med julepynt med Familie Journal.
Du får et par "smagsprøver" her...
Uldent kræmmerhus
Pynt med patchwork