Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
For 133 år siden udkom det første eksemplar af Illustreret Familie Journal. Dengang var der en tegnet, piberygende dame på forsiden, i dag ser forsiden noget anderledes ud. Og mon ikke der ville lyde et ramaskrig, hvis vi satte et billede af en rygende dame i bladet i dag?
Fornyelse med respekt
Familie Journal har forandret sig meget i de mange år, og heldigvis for det, for uden at følge med tiden ville bladet aldrig være blevet det, det er: et hyggeligt, underholdende og praktisk ugeblad for hele familien.
Vi, der laver bladet, ser det som vores fornemste opgave hele tiden at justere bladet en lille smule, så det fremstår med respekt for traditionerne, uden at blive gammeldags. Og i dette nummer er der sket en del med bladet. Jeg synes, det er blevet flot.
Velkommen til Michael
En af nyhederne er, at jeg hermed kan byde Michael Meyerheim velkommen som fast skribent. De fleste kender ham fra tv, men de færreste husker, at han også har været skrivende journalist og har en særdeles spids og humoristisk pen. Jeg personligt glæder mig til at følge Michaels side i bladet.
Velkommen til!
Læs mere om Meyerheim her