Ugens blad: Få opskrifter på lækkert smørrebrød + 24 siders hyggelige krydsord

Mandag, 1. august 2016
af webredaktionen
Med denne uges Familie Journal får du lækre opskrifter på smørrebrød + hyggelig sommerlæsning

Vil du have abonnement på Familie Journal? Klik her, for at se vores abonnementstilbud >>

Vil du læse Familie Journal på din iPad? Klik her, for at hente bladet >>

I denne uges Familie Journal....

Klaras far har gode ben

Klara blev født med en alvorlig hjerneskade, og hun ville nok ikke kunne få et sprog eller overvinde sine lammelser, sagde specialisterne. Lige siden har mor og far, Kirsten og Johnny Jakobsen i København, trænet med deres lille pige – og i dag ”løber” Klara med sin far i Team Tvilling.

Smørrebrød i haven

Er der noget mere dansk og lækkert end et stykke hjemmesmurt og højtbelagt smørrebrød? Det skulle da lige være, hvis man kan indtage det på en rolig plet i haven.

Henning og Katrine reddede Steen ud af brændende hus

I midtjyske Bryrup blev den bevidstløse Steen Ny­gaard Jensen i sidste øjeblik slæbt ud af sin brændende ældrebolig og med helikopter fløjet til Rigshospitalet. Nu mødes han for første gang siden branden med de to, der reddede ham. SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>

Chefredaktøren fortæller...

Lars og Anettes bænk Hvert år på Danmarks smukkeste Festival i Skanderborg kan man finde min mand og mig på den samme bænk. Vi sidder på den, vi står på den, vi danser på den, min mand spiller luftguitar på den – det er vores bænk! Festivalen foregår i en bøgeskov, og Bøgescenerne er bygget op foran nogle bænke, der står ligesom i et gammelt amfiteater. Det gode ved at have sin egen bænk er, at man altid kan finde hinanden. Siden engang i 80’erne har vi og vores venner været trofaste festivalgæster, og vi bliver aldrig væk fra hinanden, fordi vi har vores egen bænk. Det er praktisk og smart. Nu er det sådan, at jeg faktisk ikke taler helt sandt, for selvfølgelig er det ikke vores egen bænk. Det er festivalens bænk, og hvis vi ikke er smarte og får bænket os på den i god tid om formiddagen, så er der nogle andre, der har taget den, når de gode koncerter går i gang. Men jeg kan godt lide tanken om, at den er vores – og sidste år havde en af vennerne så et skilt med, som højtideligt blev skruet fast i bænken. Jeg ved ikke, om skiltet er der endnu. Det finder jeg ud af i den kommende weekend. På bænken.

God fornøjelse!

Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"

Vil du af med de overflødige kilo? På slankeklubben.dk har vi samlet guides, kostplaner og opskrifter til nogle af tidens populæreste kure.

Ris og ros til bladet: redaktionen@familiejournal.dk.