Ugens blad: Når man er født i den forkerte krop

Mandag, 8. juni 2015
af redaktionen
Med dit Familie Journal i denne uge kan du læse om Kirsten, som er født som mand, men altid har følt sig som en kvinde.

Med dit Familie Journal i denne uge kan du læse om Kirsten, som i over 40 år følte sig fanget i en forkert krop, men en dag blev hun træt af at opføre sig pænt. Nu er hun fri og officielt en kvinde trods det drengenavn, som står på fødselsattesten. Se videoen om Kirsten nedenfor.

Læs også om Jan, som har lagt krop til en helt usædvanlig rekord. Hans hjerte stoppede 20 gange på tre kvarter, og uden akutlægens indsats havde han ikke levet i dag.

Ugens tillæg: Strik og hækl til sommer

I denne uges tillæg får 15 hækle- og strikkeopskrifter på søde sommersager.

Chefredaktøren fortæller...

I denne uge har vi en artikel om en mand, der altid har været kvinde indeni. Nu lever han – eller hun skulle jeg nok skrive – sit liv som kvinde fuldt ud. Du kan læse mere på side 22 inde i bladet.

Jeg har grublet en del over historien. Faktisk er det en af den slags beretninger, der kryber ind under huden og bliver ved med at spøge i mit baghoved. I hvert fald sætter artiklen mange tanker i gang.

Jeg kan huske som barn, da jeg læste ”De 5”-bøgerne, at en af børnene var en pige, der hellere ville være en dreng. Hun hed Georgina, men blev altid kaldt George, og hun opførte sig også som en dreng. Det var der aldrig nogen, der syntes, var mærkeligt. Hun var bare sej.

Selv havde jeg også en rigtig god ven i de første skoleår, og han ville altid lege ”klæde ud”, og så skulle han have min mors gamle brudekjole på. Det var heller ikke spor underligt, som jeg husker det.

Ville jeg selv synes, at det var mærkeligt, nu hvor jeg er voksen og måske pludselig stod over for George/Georgina eller min ven fra skolen iført dametøj? Indrømmet – ja, det tror jeg. Men det er jo intet mod, hvor svært det må være, når man bliver voksen og er fanget i en krop, der ikke passer til, hvordan man ser ud indeni.

God læselyst med bladet og tænksomme hilsner.

Venlig hilsen


Ris og ros til bladet: redaktionen@familiejournal.dk.

Vil du have fingrene i Familie Journal med det samme?

Du kan downloade og læse Familie Journal på din Ipad.
Det er helt enkelt at komme i gang:

1. Du går ind på AppStore på din Ipad.
2. Du skriver Familie Journal i søgefeltet i højre hjørne.
3. Du trykker på søgeknappen på dit tastatur.
4. Du installerer dit ugeblad.

Download Familie Journal på AppStore her >>

God fornøjelse!


Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"

Vil du af med de overflødige kilo? På slankeklubben.dk har vi samlet guides, kostplaner og opskrifter til nogle af tidens populæreste kure. (link fjernet)

Se videoer om ugens blad: