Der er gået kage i magasinet

Torsdag, 27. december 2012
af Redaktionen
Nyt fristende kage-magasin på gaden med alt det bedste fra Familie Journal

Mens hele landet går i kollektivt slanke-selvsving her i januar, går vi modsat vej med det nyeste skud på Familie Journals magasin-stamme.

Torsdag 27. december udkommer magasinet "Kager til kaffen", proppet til yderste tallerkenkant med 160 opskrifter på fristende kager.

SE HER: Deltag i en af vores mange konkurrencer

Ikke alle skal på kur

- Vi har naturligvis også slankestof i Familie Journal i januar, men det er jo ikke alle, der har behov for at tabe sig, så hvorfor ikke bruge den mørke tid til at prøve at bage nogle af de mange superlækre kager, som vores madskribenter har udtænkt, spørger Helle Lyngbo, fag- og udviklingschef på Familie Journal.

De kendte kokke

Det er Familie Journals faste mad-stab, der står bag opskrifterne, nemlig Helle Brønnum Carlsen, Kristina Marckmann og Anne Skovgaard-Petersen - og der er med garanti gået kage i det magasin!

Her kan du finde alt fra kartoffelkager og kokostærter til marcipankurve og marengsroulader…

Magasinet koster 59,95 kr. og fås der, hvor du normalt køber Familie Journal.