Opskrifter
Brownie med nougat og hasselnødder
Fredag, 22. december 2023Af Camilla Biesbjerg Markussen. Foto: Peter Kam.
Julen er mavernes fest – ikke mindst når det kommer til søde sager. Fyld kagen med julens bedste smage, og sæt ren nydelse på kaffebordet.
45 min
15 personer
Brownie med nougat og hasselnødder:
200 g mørk chokolade 60 %
200 g smør
3 æg
200 g sukker
60 g brun farin
125 g hvedemel
¼ tsk. salt
100 g blød nougat
100 g hasselnøddekerner
1 bageform,18 x 28 cm
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 175°.
- Beklæd formen med bagepapir.
- Hak chokoladen groft, og smelt chokolade og smør sammen.
- Pisk æg, sukker og farin sammen med en elpisker, til sukkeret er opløst. Rør det smeltede chokoladesmør i æggemassen. Rør mel og salt i dejen, til den er ensartet.
- Skær nougat i tern.
- Rist nødderne let på en tør pande, gnid hinderne af i et rent viskestykke, og hak nødderne groft.
- Vend nougat og nødderi dejen.
- Fordel dejen i formen, og bag kagen i ovnen i 22-25 minutter, til den er fast, men stadig blød i midten.
- Afkøl kagen i formen, og sæt den på køl til næste dag.
Dessert & Kage
3 smagfulde desserter med nougat
Tip: Vil du gøre brownien ekstra festlig, kan du toppe den med chokoladesauce og hakkede valnødder.