Sundere romkugler med banan og dadler

Romkugler, der er knapt så sukkersøde kan spises med god samvittighed. Dadlerne og bananerne søder på en naturlig måde, så du kan skrue ned for det hvide sukker og stadig sætte uimodståelige kager frem på bordet.
Af
Af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Betina Hastoft
Sundere romkugler med banan og dadler

Opskrift på romkugler med banan og dadler

  • 200 g modne bananer
  • 150 g tørrede dadler uden sten
  • 150 g havregryn
  • 2 spsk. rent kakaopulver
  • 50 g mandelmel
  • 1 spsk. Hindbærmarmelade
  • 2 tsk. Rom
  • 20 g kakaonibs
  • 50 g mandler

Prøv også: Glutenfrie kager: Snickers-hapsere og svampet chokoladekage

Fremgangsmåde:

Skræl bananerne, og findel dem sammen med dadler i en multiihakker eller foodprocessor. Tilsæt havre-gryn, kakao, mandelmel og hindbærmarmelade, og bland det kort i multi-hakkeren. Smag massen til med rom, og bland den godt.

Prøv også: Hjemmelavede sunde og søde fristelser

Lad romkuglemassen stå koldt i 30 minutter, og rul den til 15 små kugler. Rul dem i kakaonibs og hakkede mandler, og opbevar køligt i en lufttæt beholder.

Prøv også: Hjemmebag: 3 sunde og søde kager

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.