Tiramisu med Marsala vin

Tiramisu betyder noget i retning af træk mig op, og opskriften varierer afhængig af hjemmets traditioner og hvilken egn af Italien, man befinder sig i. Desserten bliver kun bedre, når den laves dagen før
Af
af Anne Skovgaard-Petersen
2 t og 30 min
6 personer

(6 pers.)

Creme
4 æggeblommer
2½ spsk. flormelis
200 g mascarpone
2 æggehvider

Kager
12-14 savoiardi-kager (ladyfingers)
2 tsk. pulverkaffe
1 dl kogende vand
1 dl marsala el. sherry

Pynt
1 spsk. sigtet kakao
el. 2-3 spsk. revet chokolade

Creme: Pisk æggeblommer og flormelis godt. Rør mascarpone i, så blandingen bliver ensartet. Pisk hviderne stive og vend dem i med let hånd. Bland kaffepulver, vand og marsala. Vend kagerne i blandingen og læg dem lagvis med cremen i en skål eller et fad. Begynd med kager og slut med mascarponecreme. Sæt fadet i køleskabet, gerne til næste dag.
Sigt lidt kakao over desserten lige inden serveringen og server den meget kold, evt. med lidt frisk frugt.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Prøv også...
Kage med trøffel og vaniljecreme
Chokoparfait med daim

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.