Rabarber-æbledrik
500 g rabarber
3 æbler
2 dl vand
½ stang vanilje
160 g rørsukker
½ tsk. Atamon
Skyl rabarberne og skær dem i mindre stykker. Skær æblerne i både og fjern kernehusene. Kog rabarber og æble op med vand, tilsæt den flækkede vaniljestang og lad det koge under låg i 30 min. Hæld saften gennem et rent klæde og lad den dryppe godt af. Kog saften op med rørsukker og skum den for urenheder. Tilsæt Atamon og hæld saften på skoldede flasker.
Server saften blandet med vand i forholdet 1:4.
TIP: Drikken her kan sagtens laves i hele rabarbersæsonen, men laves den af rabarber plukket på den anden side af sankthans, vil jeg anbefale at tilsætte lidt Nonoxal til at neutralisere syren.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Flere drikke...
Valentines-smoothies
Mango-lassi
Velkomstdrink med skorper