Opskrifter

Laksetærte med karry

Fredag, 4. marts 2016af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
En lækker laksetærte krydret med karry - perfekt som ugens fiskeret!

(4 pers.)

Det skal du bruge til laksetærte

120 g hvedemel
50 g grahamsmel
½ dl olie
2 spsk. tørrede dildspidser
1 tsk. salt
½ dl vand
2 dl cremefraiche
2 æg
1 spsk. rød karrypasta
1 tsk. salt
1 knsp. peber
400 g laks uden ben
150 g rejer
1 dl ærter
Ærtespirer

Prøv også: Sprød laksetærte

Sådan laver du laksetærte

Bland mel, olie, dild og salt og saml dejen med vandet.
Rul dejen ud og læg den i en 22 cm tærteform.
Prik bunden med en gaffel og bag den midt i ovnen ved 175˚ varmluft i 10 min.
Pisk æg og cremefraiche sammen med karrypasta og tilsæt salt og peber.
Skær fisken i mundrette stykker og fordel dem og rejer og ærter i den forbagte tærtebund.
Hæld æggemassen over og bag tærten midt i ovnen ved 180˚ varmluft i 45 min.
Servér tærten med friske ærtespirer og en god råkost.

Prøv også: Svensk laksetærte