Opskrifter

Spinatdeller med kartoffel-bønnesalat

Tirsdag, 25. marts 2014af Redaktion
Lækre deller med grønt

Ingredienser til spinatdeller med kartoffel-bønnesalat

(3 pers.)

350 g hakket kalv og flæsk
1 æg
1 dl mælk
1 dl havregryn
100 g frisk spinat
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
100 g bacon
1 tsk. salt
½ tsk. peber
Smør til stegning
400 g kogte kartofler
200 g edamame bønner
1 bdt. radiser
1 bdt. purløg
1 spsk. limesaft
2 spsk. rapsolie
Salt og peber

Fremgangsmåde til spinatdeller med kartoffel-bønnesalat

Rør kødet med æg, mælk og havregryn. Kom spinat, løg, hvidløg og bacon i en foodprocessor, hak det fint og bland det i farsen sammen med salt og peber. Form frikadeller af farsen og steg dem gyldne i smørret ved jævn varme 3-4 min. på hver side. Skær kartoflerne i tern og radiserne i tynde skiver og bland dem med klippet purløg og bønnerne. Rør limesaft, olie, salt og peber sammen, hæld det over og servér.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Krydderurtekoteletter med hvidløgskartoffelmos
Krydret pølsegryde


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)