Syrenruten på Sydfyn: Landeveje svøbt i lilla

Når de lange klaser af lyslilla syrener springer ud og spreder deres honningagtige duft, er det et sikkert tegn på, at sommeren er lige om hjørnet.

Du kan opleve de brusende syrenbuske mange steder i den danske natur og private haver fra starten af maj, men den største overdådighed finder du uden sammenligning på Sydfyn.

Fra H.C. Andersens tid

Her dominerer syrenbuskene landskabet mange steder i hegn på flere hundrede meter, der deler markerne op, og det er et levn fra gamle dage.

Historien om de sydfynske syrener går nemlig over 200 år tilbage. De blev plantet i begyndelsen af 1800-tallet, dengang man flyttede bondegårdene væk fra landsbyerne og ud på markerne i hele Danmark.

I den forbindelse havde man brug for en eller anden form for hegning, og på Sydfyn blev det den almindelige syren, Syringa vulgaris, man valgte at bruge til dette formål, mens man i resten af landet brugte tjørn, piletræer og andre traditionelle hegnsplanter.

− Jeg tænker, at man valgte syrener her, fordi man fandt ud af, at de vokser godt i den sydfynske jord, der er præget af sand og ler, i modsætning til den muldjord, som hører til herregårdene på det øvrige Fyn, fortæller Henrik Jessen Toft, der er formand for foreningen Syrenlandet Sydfyn.

Foreningen blev stiftet i 2023 for at udbrede kendskabet til de sydfynske syrener.

Vi har sat Henrik og hans kollega i foreningen, Mads Rye Martinez Sletbjerg, stævne ved Dronningeudsigten, som er et såkaldt syrenspot ca. 12 kilometer nord for Faaborg. Herfra er der en mageløs udsigt over det sydfynske øhav med lysegrønne træer og lilla syrenhegn i forgrunden.

− Den tætte beplantning modvirker sandflugt, når det blæser meget, og har man et syrenhegn, behøver man ikke anden hegning til sine græssende dyr, for de kan ikke komme igennem og stikke af, forklarer Henrik og tilføjer:

− Desuden har syrener et hårdt ved, så de afskårne grene er gode til brænde. Det har derfor været ren win-win at plante syrenerne dengang.

Henrik fortæller, at de syrenhegn, vi står og beundrer, er de samme planter, som stod på markerne, dengang H.C. Andersen levede, og som han også beundrede, når han rejste igennem det sydfynske landskab, og lod indgå i sine eventyr, bl.a. Den grimme ællling. Syrener danner nemlig rodskud og fornyer sig hele tiden, så det har ikke været nødvendigt at plante nye syrener i hegnene, siden de blev plantet for første gang.

− På den måde er de jo kulturarv, smiler Henrik.

Masser af aktiviteter

Selv har Henrik kun boet på Sydfyn siden 2006, da han flyttede fra København til Korinth sammen med sin hustru, Betty.

En af de første gange, ægteparret var ude at køre en tur i landskabet i maj, sagde Betty: ”Hvorfor tager folk til Holland for at se på tulipaner, når de kan tage til Sydfyn og se på syrener?”

Det blev startskuddet til parrets arbejde med at gøre turister opmærksomme på Sydfyns fortræffeligheder og især syrenerne. De skrev bogen ”SyrenBogen” sammen med forfatter – og ligeledes tilflytter til Sydfyn − Nina Kirstine Brandt Jacobsen i 2015, og den blev hurtigt udsolgt fra forlaget, for interessen for de duftende, lilla blomster var stærkt stigende.

− Sammen startede vi også ”Sydfynske syrendage” hver tredje weekend i maj med forskellige aktiviteter. På det tidspunkt hvert år burde man nemlig være sikker på, at syrenerne er sprunget ud. Så det har vi holdt fast i lige siden, fortæller Henrik, der nu er pensionist og derfor har masser af tid til sit foreningsarbejde.

Han fortæller også, at ”Sydfynske syrendage” er for alle interesserede og består af en vifte af gratis eller ganske billige arrangementer i syrenernes tegn, f.eks. guidede vandre- og cykelture, syrenmiddage, foredrag, udstillinger og åbne haver.

Ruter og syrenspot

På foreningens hjemmeside – syrenland.dk – har medlemmerne optegnet ruter på hele Sydfyn, hvor der er særligt smukke syrenhegn, og de har skrevet om deres udvalgte syrenspot, hvor man kan stoppe op og nyde synet af de svulmende, lilla blomster.

Stederne med syrenspot er også markeret langs landevejene med tydelige skilte, så man kan se dem, hvad enten man kører i bil, på cykel eller vandrer rundt i området.

− Hvis man er i bil, skal man huske at rulle vinduerne ned for at få duftene med, siger Henrik, da vi gør os klar til at køre videre gennem det bølgende landskab.

Hele området er en del af Det Sydfynske Øhav, der er mildere og har flere solskinstimer end de fleste andre steder i Danmark. Det kuperede terræn blev dannet, da den sidste istid sluttede for 11.700 år siden og er udnævnt som geopark af Unesco.

− Unesco-status er en slags Michelin-stjerne for området, siger Mads, der ud over at være medlem af foreningen Syrenlandet Sydfyn arbejder for Visit Faaborg.

− Det betyder noget for turismen – især den udenlandske – for der er folk, som rejser efter Unesco-stempler, siger han og fortæller, at der da også er kommet en hel del flere turister til området inden for de seneste 10 år.

En geopark fyldt med syrener er åbenlyst ikke den værste kombination.

Korrekt beskæring

Ifølge Henrik og Mads er alle de udvalgte syrenspot helt vidunderlige steder, men de er enige om, at Hellebjerg ved Hellebjergvej nær Gl. Stenderup er deres yndlingsspot.

− Det er et massivt, snoet syrenlandskab og virkelig flot, siger Mads.

Vi må give ham ret, da vi efter en kort køretur parkerer bilen i grøftekanten ved Hellebjerg. Her står syrenerne knivskarpt i et stort sving med grønne marker i forgrunden.

Den lysende lilla farve ses dog især på bagsiden af hegnet ind mod markerne og i toppen af buskene, og det er der en lidt uheldig årsag til.

− Syrenerne bliver højere og højere år for år, og når kommunen har beskåret dem i siderne, så lastbilerne kan køre på vejene, blomstrer de kun i toppen, forklarer Henrik.

En del af foreningens arbejde har derfor bestået i at samarbejde med Faaborg-Midtfyn kommune om korrekt beskæring, så de gamle buske ikke mister blomsterne i siden.

− Syrenlæhegnene skal beskæres cirka hver 10. år. Men nu sørger vi for, at kommunen klipper dem på den rigtige måde, nemlig ved rodskuddene forneden, så planten ikke breder sig for meget, forklarer Henrik.

Vi tager afsked med ham og Mads og kører resten af dagen på egen hånd rundt på Sydfyn i jagten på flere overdådige syrenhegn.

Det er ikke spor svært, for de lilla buske vokser side om side så mange steder, at de er umulige at overse.