Koriandergryde med rødbedesalat

Onsdag, 13. januar 2010
af Redaktion
Denne ret er tænkt som ”Mest tilbehør”, men kan med lethed justeres til ”Mest grønt” og ”Mest protein” ved at justere på grønsags- og kødmængden
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

1 pers.

125 g oksekød i tynde strimler
2 skiver bacon
1 tsk. olie (f.eks. olivenolie)
25 g løg
50 g champignoner
2 tsk. stødt koriander
1 spsk. limesaft
2 tsk. farin
2 dl vand
Salt og peber
1-2 tsk. majsstivelse
Kulør
2 spsk. frisk koriander

Rødbedesalat
75 g rødbeder
½ æble
1 tsk. limesaft

Tilbehør
250 g kartofler med skræl

Tænd ovnen på 225°. Vask kartoflerne godt og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kartoflerne i ca. 50-60 min. afhængig af størrelsen. Prik i kartoflerne med f.eks. en kødnål for at mærke om de er færdige. I mens kartoflerne er i ovnen tilberedes koriandergryden.´Rens grønsagerne og skær dem i passende skiver. Varm olien i en gryde, klip bacon i passende stykker og brun det i gryden sammen med kødet i ca. 5-8 min. Tilsæt løg, champignoner, stødt koriander, limesaft og farin og lad det hele stege i ca. 2 min. under omrøring. Tilsæt vand og giv retten et kort opkog. Lad retten simrer i ca. 15 min. Jævn retten med majsstivelse udrørt i lidt vand, tilsæt evt. kulør og smag til med salt og peber. Ved servering pyntes retten med friskhakket koriander. Mens retten simrer, laves rødbedesalaten. Skræl rødbede og æble, riv begge dele groft. Bland rødbede og æble sammen og tilsæt limesaft.

SAMMENSÆT EFTER DIN SMAG:

Mest grønt

Mest tilbehør

Mest protein

Oksekød

125 g

125 g

200 g

Grønsager

250 g

150 g

175 g

Tilbehør

125 g

175 g

150 g

Kcal/ kJ

544/2275

536/2241

611/2556

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

Se artiklen Slank efter din smag - her beskrives slankeprogrammet

Prøv flere slankeretter fra SlankeDoktor...
Fiskefrikadeller med pandegrønt
Torskefilet på grønsagsbund
Hyggetallerken