Har du ondt i livet?

Mandag, 21. september 2009
af Redaktion
Ny brevkasse på familiejournal.dk - skriv til psykoterapeut Vivi Rasmussen
Foto: Birger Vogelius
Foto: Birger Vogelius

Måske går du og tumler med et følelsesmæssigt problem, som du ikke rigtig kan få løst?
Nu har du chancen for at få psykoterapeut Vivi Rasmussen til at give dig et godt råd og et puf ud af tankecirklerne. Fremover vil den 40-årige psykoterapeut fra Hillerød nemlig svare på spørgsmål fra brugerne her på familiejournal.dk

Kaotisk barndom
Vivi har god erfaring med følelsesmæssige problemer - hun voksede selv op i et kaotisk hjem præget af vold og alkohol. Som resultat heraf og for at tage afstand til sin opvækst led hun i mange år under at være "den pæne pige".
Efter et forlist ægteskab, kampen mod overvægt og en konstant følelse af at være fremmed for sig selv, begyndte Vivi selv at modtage psykoterapeutisk hjælp, og da hun endelig fandt ind til sig selv og blev et helt menneske, blev hun optændt af ønsket om at hjælpe andre.

Glæder sig til at høre fra dig
En fireårig uddannelse har sat Vivi i stand til nu at dele ud af sin ekspertise, og hun glæder sig til at dele ud af sin viden og sine erfaringer her på familiejournal.dk. Første svar vil du kunne finde på mandag under brevkasser
Skriv til Vivi på vivi@familiejournal.dk

Læs mere om Vivis opvækst og baggrund
Du kan læse mere om Vivi på hendes egen hjemmeside