5 Oscar-nominerede film, du kan se på streaming

Torsdag, 7. marts 2024
Af Vi Elsker Serier
Vi elsker serier
Vi har taget et kig på årets Oscar-nominerede film og udvalgt 5 af de allerbedste, der kan ses på streaming lige nu.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi har taget et kig på årets Oscar-nominerede film og udvalgt 5 af de allerbedste, der kan ses på streaming lige nu.

Oscaruddelingen 2024 er lige rundt om hjørnet, og derfor har vi støvsuget streamingtjenesterne og samlet en oversigt over, hvor du kan se fem af de Oscar-nominerede film.

I videoen i toppen af artiklen kan du se og høre mere om de fem Oscar-nominerede film.

1. Barbie

Sidste års største biografhit og en lyserød drøm af en film fra Greta Gerwig med Margot Robbie i titelrollen som Barbie og bl.a. Ryan Gosling og America Ferrera i et par stærke biroller.

"Barbie" er nomineret for: Bedste film, bedste mandlige birolle, bedste kvindelige birolle, bedste originalsang (x2), bedste adapterede manuskript, bedste kostumedesign, bedste produktionsdesign.

Kan ses på HBO Max.

2. Oppenheimer

Christopher Nolans episke storfilm med Cillian Murphy i rollen som atombombens fader, Robert Oppenheimer. Filmen er årets nominerings-topscorer med hele 13 nomineringer.

"Oppenheimer" er nomineret for: Bedste film, bedste instruktør, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige birolle, bedste mandlige birolle, bedste klipning/redigering, bedste adapterede manuskript, bedste fotografering/cinematografi, bedste lyd, bedste produktionsdesign, bedste kostumedesign, bedste makeup og styling, bedste originalmusik.

Kan lejes eller købes på bl.a. Blockbuster og kommer på SkyShowtime den 21. marts.

3. Maestro

Bradley Cooper har både skrevet manuskript, instrueret og spiller hovedrollen i den smukke biopic om komponisten og dirigenten Leonard Bernstein. Carrey Mulligan spiller Bernsteins kone Felicia.

"Maestro" er nomineret for: Bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste fotografering/cinematografi, bedste originalmanuskript, bedste lyd, bedste makeup og styling.

Kan ses på Netflix.

4. Killers of the Flower Moon

Martin Scorsese er en yderst erfaren herre i Hollywood, og endnu en gang har han skabt et mesterværk af en historisk film med Lily Gladstone, Leonardo DiCaprio, og Robert De Niro på rollelisten.

"Killers of the Flower Moon" er nomineret for: Bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle, bedste fotografering/cinematografi, bedste klipning/redigering, bedste kostumedesign, bedste originalsang, bedste originalmusik, bedste produktionsdesign.

Kan ses på Apple TV+.

5. NYAD

Det medrivende sportsdrama om den kvindelige elitesvømmer, der vil svømme fra Cuba til Florida, er baseret på virkelige begivenheder med Jodie Foster og Annette Bening i topform.

"NYAD" er nomineret for: Bedste kvindelige hovedrolle og bedste kvindelige birolle.

Kan ses på Netflix.