Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Dit bedste juleminde?
– Mit stærkeste juleminde er uden tvivl på samme tid min største juleoplevelse: For tre år siden sad jeg som tilskuer til en julekoncert, som en sangkollega – en operasangerinde – skulle synge. Her annoncerede hun en svensk sang, som viste sig at være den samme, som hun et par måneder forinden havde sunget til min mors begravelse. Ved denne anledning havde sangen imidlertid fået tilføjet en hale, der var julerelateret. Den udgave kendte jeg ikke, og drejningen kom fuldstændig bag på mig. Jeg brød fuldstændig sammen og blev meget rørt.
– For nylig tog et par andre musikkolleger – nemlig duoen ElsborgMaribo, som var mine medfinalister i kampen om Talentprisen ved Dansktop Prisen 2016 i Herning – fat i mig og spurgte, om ikke vi skulle indspille en duet, lige som vi gjorde sidste år med vores støttesingle for Julemærkefonden. Det endte selvfølgelig med førnævnte, svenske sang, men nu i en dansk oversættelse. Den er med på ElsborgMaribos nye, dobbelte julealbum, der har fået titlen ”Jul igen”.
– Jeg glæder mig meget over denne dejlige juleudgivelse, som jeg selv har en lille del i. Men jeg har også selv en julegaveidé i ærmet, nemlig min bog om de tolv stjernetegn, "På date med stjernerne", som ElsborgMaribo også medvirker i. I øvrigt sammen med den tidligere vært på Dansktop Prisen og dk4’s ”Dansktop Talent” og ”DanskPop Talent”, Ole Stephensen. Jeg tænker, at bogen er velegnet som årets mandelgave. Alle mennesker har jo et stjernetegn.
Læs om en anden talentfinalist fra 2016, Dansvingernes Kristoffer Dam, her.
Julen er ønskernes tid. Hvad er dit største juleønske?
– Mit største ønske for 2018 er, at Studenterrevyen må blive god. Jeg er nemlig blevet formand for foreningen, og det var her. alting begyndte for mig. Her mødte jeg de kolleger jeg fortsat laver revy med den dag i dag. Samtidig håber jeg, at folk finder til Sommerlyst Revyen i Korsør, hvor vi spiller igen i det nye år. Denne gang med Kirsten Siggaard som gæstestjerne.
Lotte Riisholt er ude med nyt album spækket med gode, gamle dansktophits. Læs mere her.
2018 er året for Dansktoppens 50 års jubilæum. Hvilke tanker sætter 50-året i gang for dig?
– Det er fantastisk, at Dansktoppen går mod en 50-års fejring. Jeg husker jo, hvor festligt det var til Dansktop Prisen i 2016, hvor jeg selv havde æren af at deltage. Sidste gang var jeg forhindret i at være med, da jeg skulle optage udsendelser om Stjernetegn med dk4. Men i 2018 glæder jeg mig til at fejre Dansktoppen med et brag af en fest, når der er jubilæum. Måske er jeg her stadig, når genren fylder 100, og tager selv imod nye talenter, der føler sig lige så godt taget imod, som jeg har gjort.
Mød Brian Arnold og hans band Danmarks John, der hylder legenden John Mogensen.