Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Peter Belli blev født under navnet Georg Peter Brandt den 19. juni 1943 i Kiel, Tyskland. Hans mor drog herefter til Danmark, hvor Peter voksede op i Holte.
Han debuterede som sanger i 1959 og sang i begyndelsen rock på engelsk, men i 1966 begyndte hans samarbejde med Thøger Olesen – datidens flittigste danske tekstforfatter. Det blev til et utal af hits på dansk såsom ”Helt igennem respektabel”, ”Bliv væk fra vort kvarter”, ”København fra en DC9” og mange flere. Sangene fra den periode blev en vigtig del af radioprogrammet Dansktoppen på DR, hvor sangene hovedsaglig var danske oversættelser af udenlandske hits. I samme periode fik han kælenavnet Ulven Peter efter en af hans største succeser. Med tekst af Thøger Olesen, naturligvis.
Læs her om Hilda Heick og hendes debut som forfatter.
I 1967 blev han gift med sit livs June, og de to har ikke veget fra hinandens side siden. Parret har tre børn: Michel - som er gået i sin fars musikalske fodspor - samt Natasja og Chano.
Siden gik Peter dansktoplinen helt ud med en række succesfulde tårepersere som ”Ingen regning” og ”Teddybjørn”. Den mere rockede del af hans publikum stod af her, men de kom på igen, da han atter skruede op for guitaren på albummet "Yeah". Hans varemærke har lige siden været frejdig rock med gode melodier og danske tekster, der er som grebet ud af Peters eget liv.
For nylig annoncerede den gamle ulv, at han stopper med at optræde efter 2017, hvor han dog både turnérer Danmark tyndt og ikke mindst optræder ved Dansktop Prisen 2017 i Boxen i Herning den 25. marts.