Knud Romers børnebog skal være et alternativ til sociale medier

Måske er det særpræget at være forfatter, når man næsten ikke kan se, og måske er det særpræget at gå meget op i kunst og skønhed, når en grøn stær har begrænset ens syn betragteligt, men 65-årige Knud Romer vil det hele, og det har betydet, at han for første gang har kastet sig over en børnefortælling.

Den er han sluppet godt fra.

Han har forsøgt én gang tidligere at ramme børn som segment med en ”ABC”. Det var i selskab med vennen og billedkunstneren John Kørner, men den bog havde større kunst-appeal end børnetække.

Det kan man ikke sige om ”Vejs ende” – en fantastisk smuk billedbog med en dejlig historie.

– Jeg sagde til illustratoren Otto Dickmeiss, at jeg ville have nogle flotte, bevægende og smukke tegninger, og det har han lavet. De passer til den godnatfortælling, jeg har begået, hvor en lille pige via sin godnat-historie kommer igennem Frederiksstaden i den gamle del af København. Der bydes på mange fristelser og svinkeærinder undervejs, men det ender naturligvis med, at den lille pige når vejs ende – drømmeland og den trygge afslutning på mors godnatlæsning.

Alternativ til TikTok

Knud Romer forklarer, at han elsker børne-bøger og fortællinger af den slags, han mindes med varme i hjertet, når hans egen mormor læste op.

– Bøger og gode historier til børn er så utroligt vigtige. De åbner et vindue til fantasien, drømmene, trygheden og alt det, der betyder noget. At skrive en god godnathistorie er noget af det ypperste, man kan lave, og hvis det lykkes, er der grund til at være glad. For børn har brug for alternativer til TikTok og alt det andet minut-ræs. De har brug for at blive taget alvorligt – og for at bøgerne er lavet med omhu – at nogen har gjort sig umage, så de ikke bare spises af med AI-generede tekster og illustrationer.

Mange af de ting, børn foretager sig med en skærm, kalder Romer for ”umiddelbar lysttilfredsstillelse”. Det er i hans optik ikke noget, der skaber ro eller værdier, men i højere grad flygtighed og opmærksomhedsforstyrrelser.

– Børn skal tilbydes muligheden for at fordybe sig. De skal gives en chance for at krybe ind i en verden af oplevelser, nyde fortællingen og spændingen og vente på afslutningen, hvor tilfredsheden kan sænke sig – hvis det f.eks. er en godnathistorie – over dynen og drømmeland. Det er, hvad bøger kan give. Der er lærdom i dem på mange planer. Og man kan læse den samme bog for sine børn eller børnebørn mange gange, for der er hele tiden noget nyt at bide sig fast i – noget nyt at fundere over.

Romer understreger, at hans godnathistorie helt bevidst er en langsom drømmeskabende fortælling, hvor barnet stilfærdigt lulles hen imod målet: at glide ind i en tryg og fredfyldt søvn.