Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Af Marianne Svendsen
ANMELDELSE: Letters from Nowhere 2 følger tæt i fodsporene på det originale Letters from Nowhere og har du ikke spillet dette, skal du ikke forvente at historien i efterfølgeren giver ret megen mening. På den anden side er der stort set ingen historie at komme efter, så det er måske ikke det helt store tab.
Letters from Nowhere 2 er et rendyrket Hidden Object spil, hvor du skal søge efter siderne i en dagbog, der forhåbentlig kan kaste lys over begivenhederne i spillet. Det er noget med at din mand kommer fra en forbandet familie - men generelt er det hele lidt uklart og kluntet fortalt.
OM SPILLET
Genre: Hidden Object
Udgiver: Big Fish Games
Plusser: Flot grafik, powerups
Minusser: Ensformigt spil, ingen handling
Karakter: 6/10
Find 12 ting
Hver skærm skjuler 12 ting, som du skal finde. Udover de 12 ting på din liste er der også en sort kat og skjulte frimærker at være på udkig efter.
Frimærkerne skal bruges til at låse op for nye spilmodes (hvilket er en sjov ide), mens point optjent ved at finde ting hurtigt kan bruges på at aktivere powerups, der f.eks. kan vise om din cursor er tæt på en af de ting du skal finde ved at indikere om den er "varm" eller "kold".
Lette puzzles
Mellem spillets mange Hidden Object skærme udfordres du af relativt lette puzzles, der typisk tager form af puslespil eller find-fem-fejl spil, der anvender de samme skærme som Hidden Object banerne. Alt i alt er disse puzzles ret overkommelige og spillet er som et samlet hele temmelig nemt.
Nydelig grafik
Grafikken i spillet er nydeligt og samlet set er der ikke noget ved spillets tekniske side som man kan klage over.
Dog kan man godt klage over at spillet er en ensformig affære, der er blottet for fortælling eller handling. Desværre. For det betyder at selvom spillets Hidden Object skærme faktisk fungerer tæt på upåklageligt, så bliver spillet hurtigt lidt kedeligt.
Download masser af gratis spil her...
Se også anmeldelser af...
Deep Quest
Enchanted Cavern