Socialt Set
Hvorfor får jeg ikke min mands pension efter hans død?
Der var engang, hvor den eneste forskel på brød og kager var honning eller sukker.
I middelalderen var klejner, peber- og honningkager udbredt mange steder, og det var først i 1700-tallet, at der kom sukkerbagere til. De havde lov til at fremstille konfekt og bage kager, mens fremstillingen af gærkager var forbeholdt de almindelige bagere.
Denne skelnen mellem sukkebagere og bagere er årsagen til, at gærbagte kager såsom wienerbrød stadig ikke betragtes som kager.
Fra omkring midten af 1800-tallet fik konditorkunsten for alvor fat, og en lang række kager blev opfundet. Det gælder bl.a. linser, mazarin og sarah-bernhardt.
Flødeskumskager kom først til i starten af 1900-tallet. De var et særligt dansk fænomen og blev hurtigt meget populære. Af berømte, danske flødekager kan nævnes: napoleonskage, medalje, kartoffelkage og gåsebryst,
En stor del af de kager, vi bager eller køber i dag, kunne altså også findes i konditorens vindue for 100 år siden.
Flere af dem er opkaldt efter berømtheder eller de byer, hvor kagerne efter sigende blev opfundet. Men det er der ikke mange, der tænker over i dag.
Vil du teste, hvor meget du ved om de berømte kager, kan du tage vores quiz nedenfor.
Kilde: Lex.dk