Få gang i gartneriet

Lørdag, 23. marts 2013
af Redaktion
Gardens Inc. er et underholdende Tima Management spil, der leverer bane efter bane af solide udfordringer for både nybegyndere erfarne spillere

Af Henrik Schou

ANMELDELSE

Jill Maddox et vendt hjem til sine bedsteforældres gård - men alt er ikke fred og idyl på landstedet. Den griske Cliff Gold forsøger at få Jills bedsteforældre sat på gaden. De skylder ham nemlig en million dollars, og familien har kun tre måneder til at betale. Heldigvis er Jill en handlekraftig pige, så hun begynder straks et lille gartnerfirma for at vinde den prestigefulde "Sunnydale Annual Gardening Contest", der meget bekvemt har en hovedpræmie på en million dollars.

Download spillet gratis i 60 minutter her...

"Gardens Inc.: From Rakes to Riches" er et klassisk Time Management spil, hvor du skal hjælpe Jill med at rydde op i kundernes haver, rydde stier, plante blomster og sikre at kunderne er tilfredse, hvilket naturligvis er lige så udfordrende, som det lyder.

GENERELT OM SPILLET

Platform: PC
Genre: Strategy Time Management
Udgiver: Intenium

Plusser: Flot grafik, god historie, let at gå til - men stadig udfordrende
Minusser: Ikke meget nyt i konceptet

Karakter: 8/10

Tilpas sværhedsgrad

Sværhedsgraden er tilpas stigende bane efter bane, og spillet forklarer meget pædagogisk, hvordan alle spillets facetter virker. Du får også en udførlig beskrivelse af hvilke ting, du skal holde øje med på hver bane for at gøre kunden ekstra glad - glade kunder betaler naturligvis ekstra meget i bonus.

Et ekstra tiltag

Mellem spillets baner kan du bruge nogle af dine surt tjente penge på at forbedre bedsteforældrenes forfaldne landsted. Det er en sjov lille feature, at du ser hvordan det forvandler sig fra at være faldefærdigt til et helt palæ. Det giver banerne en god forbindelse til spillets ganske gode historie og giver samtidig noget at stræbe efter.

Flot og underholdende

Gardens Inc. er samlet set et flot og underholdende Tima Management spil, der godt nok ikke bibringer genren ret meget nyt, men til gengæld leverer bane efter bane af solide udfordringer for både nybegyndere og erfarne spillere. Det er et af de bedste spil i Time Management genren, som vi har stødt på i lang tid, så giv det en chance og hjælp Jill med at redde bedsteforældrenes landsted!

VÆR MED I FAMILIE JOURNALS SPILLEKLUB

I Familie Journals Spilleklub kan du for 49 kr. om måneden vælge et gratis spil hver måned. Spillene koster normalt 99 kr., så der er mange penge at spare.
Foruden det gratis spil får du 50% på alle køb af spil derudover. Du kan læse mere om spilleklubben og melde dig til her...

Download spillet gratis i 60 minutter her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Farm frenzy
Green valley