Skab din egen zoologiske have

Lørdag, 30. juli 2011
af Redaktion
Simplz:Zoo underholder med både simulation og gåder. Det er et unikt eventyr, hvor du er ansvarlig for at skabe den bedste zoologiske have i verden

Af Betinna Gade Jensen

ANMELDELSE: De fleste Match-3 spil forsøger at krydre det simple tre-på-stribe spil med en masse smarte elementer mellem banerne - men jeg tør godt love, at der er ingen spil på markedet, der gør det så elegant eller så vellykket som Simplz: Zoo!

Download spillet her...

OM SPILLET

Genre: Match 3
Udgiver: Intenium

Plusser: Omfangsrigt, genial ide, to spil i et, langt
Minusser:

Karakter: 9/10

Gang i forretningen
Som du måske kan gætte ud fra titlen er din opgave i Simplz: Zoo at overtage din bedstefars zoologiske have. Den er dog en kende kedelig, idet den kun består af et enkelt løvebur, nogle stier og en informationskiosk.
For at få gang i forretningen og udbygge haven skal du spille Match-3 skærme. På disse indsamler du de ressourcer, som du efterfølgende kan bruge til at udbygge din zoologiske have - for eksempel byggematerialer, sten til stier, penge, arbejdskraft og ikke mindst dyrefoder.

Tilfredse gæster
Når du har spillet en Match-3 bane overføres din "indtjening" til din zoologiske have og den anden del af spillet kan begynde.
Mellem Match-3 banerne kan du nemlig selv købe nye dyr til parken - men ikke nok med det: Denne del af spillet fungerer som en simpel form for Zoo Tycoon, for du skal også selv bygge stier, plante træer og buske og senere også købe boder og butikker. Alt dette bidrager til dine gæsters tilfredshed og det afspejler sig i hvor mange billetter du sælger hver måned.

Perfekt blanding
Essentielt set er Simplz: Zoo stadig et Match-3 spil, men denne forretningsdel med den zoologiske have er så fantastisk veludbygget og tilpas dyb til at den føles som et helt spil for sig selv - dog uden at være så kompleks, at den virker bremsende på spillets tempo. Blandingen mellem Match-3 banerne og udbygningen af haven er således næsten perfekt.
Grafikken er nydelig og yderst nuttet, selvom omgivelserne i din zoologiske have godt nok er lidt simple. Alt i alt er spillet dog stadig flot.
Mangler du en solid og meget lang Match-3 udfordring, der byder på ekstra indhold udover det sædvanlige, så skal du ikke lede længere: Simplz: Zoo er et at de bedste Match-3 spil på markedet for tiden!!

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Build-a-lot 2
Cradle of Persia