Ultra traditionelt "Hidden Object" spil

Lørdag, 1. december 2012
af Redaktion
Secrets of the Past: Mother’s Diary er et ganske udfordrende Hidden Obeject Adventure spil, men byder dog ikke på mange overraskelser undervejs

Af Betinna Gade Jensen

ANMELDELSE: På din 18 års fødselsdag modtager du en mystisk pakke fra din biologiske mor. Udover et kort brev indeholder pakken også en mystisk halskæde. Bevæbnet med halskæden kaster du dig ud i en eftersøgning af din biologiske mor. Det leder dig hurtigt til en forladt gammel herregård, der dog er alt andet end fredelig. Der er sket noget tragisk i huset for mange år siden, og både gode og onde ånder hjemsøger stedet. For at afdække din egen fortid og finde frem til din mors historie, må du løse de mange mystiske gåder, som huset byder på.

Download spillet her...

OM SPILLET

Genre: Adventure Hidden Object
Udgiver: Intenium

Plusser: Nydelig grafik, udfordrende Hidden Object
Minusser: For traditionelt, lidt sløv kontrol

Karakter: 6/10

Ingen store overraskelser
"Secrets of the Past: Mother's Diary" er et ultra traditionelt Hidden Object Adventure spil, der blander udforskning af skærmbillederne med Hidden Object udfordringer og et let puzzle i ny og næ.
Historien er en relativ banal fortælling om kærlighed, løgn og forræderi, så der er desværre ingen store overraskelser undervejs.

Umuligt at sidde fast
Spillets hint-funktion kommer i form af den mystiske halskæde og den er ganske velfungerende. Spiller du på den lave af de to sværhedsgrader, lader den forbløffende hurtigt op. Dertil kommer din ganske glimrende journal, der automatisk opdateres med vigtige oplysninger og ledetråde. Det burde med andre ord være umuligt at sidde fast i dette spil.

Let navigation
Omgivelserne er nydelige og det er ganske let at navigere rundt og lede efter spor og skjulte ting, du kan bruge. Der er ikke voldsomt mange ting at finde og have med sig, så det giver ofte sig selv, hvor de ting, du har med, skal bruges. Kontrollen i denne del af spillet virker lidt kluntet, da du skal ramme ret præcist for at skifte mellem skærmbilleder eller for at undersøge ting nærmere..
Hidden Object skærmene er ganske nydeligt lavet, med et virvar af ting. De er dog meget traditionelle og lige ud af landevejen, men stadig ganske udfordrende fordi Hidden Object skærmene ofte er holdt i den samme grå/brune nuance, hvilket gør det ekstra svært at se ting i bestemte farver.

Intet ud over det sædvanlige
"Secrets of the Past" er samlet set et Hidden Object Adventure, der er særdeles let at gå til. Vil du have et seriøst casual game, uden for megen uhygge, så giv det en chance - men forvent intet ud over det sædvanlige.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Big city adventure: London story
Time to hurry: Nicoles story