Velkommen til Sleepy Hollow!

Lørdag, 31. august 2013
af Redaktion
En god historie, en uhyggelig gammel landsby og en hovedperson stjålet fra Tim Burton. Det er alt sammen elementer, som du kan opleve i Hidden Object eventyret Cursed Fates: The Headless Horseman


Af Dorthe Kragh Svendsen

ANMELDELSE

Det er det herrens år 1799. I New York sendes den unge og ambitiøse politimand Constable Crane ud på en opgave. Tre personer er blevet myrdet i en lille landsby på tre uger, og de er alle fundet halshugget. De lokale er skræmt og mumler om en sælsom forbandelse.

Constable Crane er dog en videnskabens mand, der ikke vil tro på de lokale historier om en hovedløs rytter, der om natten jagter landsbyens indbyggere. Han vil gå videnskabeligt til værks og fange forbryderen.

Download spillet gratis i 60 minutter her

Ligner Johnny Depp

Hvis du syntes det lyder som plottet i Tim Burtons film "Sleepy Hollow", så har du ret. "Cursed Fates: The Headless Horseman" låner med arme og ben fra filmen. Karakteren Constable Crane ligner på en prik Johnny Depp, der endda hedder Ichabod Crane i filmen. Landsbyen, som du skal rejse til for at løse de bestialske mord, hedder naturligvis: Sleepy Hollow.

GENERELT OM SPILLET

Platform: PC
Genre: Adventure Hidden Object
Udgiver: Intenium

Plusser: Flot grafik, føles som en Tim Burton film

Minusser: Lidt for rodet historie, stemmeskuespillet halter, for traditionelt

Karakter: 7/10

Ikke for nybegyndere

Men der holder lighederne med filmen også op. Der er godt nok en uhyggelig hovedløs rytter løs, men din opgave er at stoppe ham ved at løse små opgaver og finde ting på Hidden Object skærme. Der er en hel del søgen efter brugbare ting på de nydelige skærmbilleder og de enkelte Hidden Object skærme er ret svære, så spillet er nok ikke for begyndere.

Historien bliver desværre lidt rodet efter et par timers spil. Det er en skam, for spillets start er rigtig god. Faktisk er spillet bedst i de indledende perioder, hvor det minder mest om Tim Burtons film.

God stemning

Spillet er et relativt traditionelt Hidden Object Adventure tilsat en smule gotisk horror. Grafikken er rigtig flot og detaljeret, mens lydeffekterne og musikken skaber en rigtig god stemning. Desværre er stemmerne i spillet lige lovligt amatøragtige.

Alt i alt er Cursed Fates: The Headless Horseman et ganske glimrende spil for de øvede Hidden Object spillere. Det er flot, har indledningsvis en god historie og så er det inspireret af Tim Burton - og med ham går du sjældent galt i byen.

VÆR MED I FAMILIE JOURNALS SPILLEKLUB

I Familie Journals Spilleklub kan du for 49 kr. om måneden vælge et gratis spil hver måned. Spillene koster normalt 99 kr., så der er mange penge at spare.
Foruden det gratis spil får du 50% på alle køb af spil derudover. Du kan læse mere om spilleklubben og melde dig til her...

Download spillet gratis i 60 minutter her

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Nightmares From the Deep: The Cursed Heart
Dark Lore Mysteries: The Hunt For Truth