Vi kender formentlig alle nogle, der hedder Nielsen, Jensen eller Hansen til efternavn.
De traditionelle efternavne har i mange år været dominerende i Danmark, men nu står de overfor en betydelig nedgang. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af personer med et efternavn, der ender på -sen, er faldet drastisk i løbet af de sidste 30 år.
I 1994 udgjorde personer med sen-efternavne hele 61 procent af befolkningen, men i dag er tallet faldet til 43 procent.
Det store fald skyldes primært to faktorer:
Trods faldet i andelen af sen-efternavne er Nielsen, Jensen og Hansen stadig de mest almindelige efternavne i Danmark.
De tre efternavne har dog oplevet et betydeligt fald i antallet af bærere, nemlig en nedgang på 272.000 personer inden for de sidste 30 år.
Dette fald er sket på trods af, at den samlede befolkning i samme periode er steget med 770.000 personer.
I januar 2024 er Kirsten Jensen det mest almindelige fulde navn i Danmark med 601 personer. Herefter kommer Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen med henholdsvis 590 og 583 bærere.
Ser man udelukkende på det første fornavn og efternavn (personerne kan godt have mellemnavne), så er de mest almindelige navnekombinationer Jens Jensen og Kirsten Jensen med henholdsvis 2.816 og 1919 navnebærere.
Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at der er betydelige geografiske forskelle i udbredelsen af sen-efternavne.
Ishøj Kommune har den laveste andel med 24 procent, mens Læsø Kommune topper listen med 62 procent.
I 27 kommuner - ud af landets 98 kommuner - er der under 40 procent, som har de traditionelle, danske efternavne. Kun to af disse ligger udenfor Region Hovedstaden - nemlig i Greve og Aarhus.
Disse kommuner med lav andel af sen-efternavne har ofte en høj koncentration af indvandrere og efterkommere. Det gælder blandt andet i kommunerne vest for København.