Opskrifter

Kanelgifler med marcipan

Fredag, 24. september 2010af Redaktion
Lækre gifler med smag af marcipan

30 min. + 45 min. til hævning
(14 stk.)

50 g gær
1 dl mælk
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
1 æg
100 g blødt smør
300 g mel
40 g blødt smør
75 g marcipan
50 g rørsukker
1 tsk. kanel
1 æg til pensling


Rør gæren ud i mælken og tilsæt sukker, salt og æg. Smuldr smørret i melet, rør mælkeblandingen i og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 45 min. Rør smør, marcipan, rørsukker og kanel sammen til en ensartet remonce. Rul dejen ud i ½ cm tykkelse og fordel remoncen over dejen. Rul dejen sammen og skær den ud i 3 cm stykker. Sæt stykkerne på en bageplade med bagepapir, pensl med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 200° i 15 min.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter på bagværk her...
Kanelsnegle - i en særlig børnevenlig udgave
Pistaciesnegle med chokolade
Makronsnitter