Opskrifter

Hybensmør

Tirsdag, 30. august 2011af Redaktion
Her er en sand C-vitaminindsprøjtning til morgenmaden, ikke mindst en, der kan gemmes langt ind i efteråret

500 g hyben
200 g gulerod
2 dl vand
1 vaniljestang
1 cm frisk ingefær
100 g rørsukker
1 tsk. nonoxal

Halver hybenerne og fjern kernerne. Skræl gulerødderne og riv dem fint. Flæk vaniljestangen og riv ingefæren. Kom hyben, gulerod, vand, vaniljestang, ingefær og rørsukker i en tykbundet gryde.
Varm langsomt op og lad blandingen småsimre under låg i 20 min. Blend hybensmørret og giv det et opkog. Tilsæt nonoxal og hæld hybensmørret på skoldede glas.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Rabarbermarmelade med hyben
Hybenmarmelade
Pæremarmelade med gulerod og ingefær




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop