Opskrifter

Kartoffelpande med bacon

Lørdag, 29. oktober 2011af Redaktion
Kartoffelpanden kan laves i forvejen og lunes i ovnen, inden overfladen grilles. Den behøver ikke tilbehør i form af kød, men gerne tomatsalat

(4-5 pers.)

1¼ kg bagekartofler
2 fed hvidløg
12 tynde skiver bacon
1½ dl mælk
20 g smør
Salt, peber
Muskat
Hakket persille

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Pil hvidløgene og skær dem i skiver. Læg kartofler og hvidløg i en skål og bland dem med mælk, 1½ tsk. salt, kværnet peber og muskat. Læg 6 skiver bacon i bunden af en stegepande og læg et lag kartofler med væde over. Dæk med bacon og resten af kartoflerne og pres det sammen. Læg smørklatter og alufolie over. Prik nogle huller i folien og kom folie om pandens håndtag. Sæt den i ovnen på midterrillen ved 180° 1-1¼ time, til kartoflerne er møre. Tag folien af og giv kartoflerne ca. 5 min. under grill.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

FESTLIGE KAGER OG DESSERTER

Med Decomax kan du sprøjte lagkager op, lave macaroons og dekorere cupcakes uden brug af sprøjtepose.
Køb den i shoppen for 199 kr.

Find flere opskrifter her...
Kartoffelsalat med rygeostcreme og mandler
Sprøde kartoffelpakker
Stegte, søde kartofler med karrysauce og mandler






Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop