Kartoffelsalat med rygeostcreme og mandler
(4 pers.)
500 g nye kartofler
Rygeostcreme
2 skalotteløg
100 g rygeost
1 dl yoghurt naturel
Salt og friskkværnet peber
Til servering
2 skalotteløg
2 dl blandede krydderurter, fx dild, karse og purløg
20 g mandler
Evt. 2 morgenfrueblomster
TIP
Hvis du ikke er så glad for rygeost, kan du nøjes med at bruge yoghurt naturel i dressingen - brug i alt 2 dl yoghurt, og gerne den tykke, græske yoghurt 10 %.
Skyl og skrub kartoflerne grundigt. Kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra, afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.
Rygeostcreme: Pil skalotteløgene, hak dem fint og rør dem sammen med rygeost og yoghurt. Smag til med salt og peber.
Servering: Pil skalotteløgene og hak dem fint. Hak krydderurter og mandler groft. Pluk bladene af blomsterne. Fordel kartofler og rygeostcreme på et fad. Drys med krydderurter, mandler, morgenfrueblade og de hakkede skalotteløg.
Madopskrift: Carsten Kyster
Godt redskab til grønsagerne
Börner mandolinjern skærer i skiver, tern og julienne i flere forskellige tykkelser og bredder. Fås for 199 kr. i shoppen (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Laksetatar med limemarineret agurk
Tomatsuppe med urter
Makrelmousse
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)