Fisk i sursød sauce

Søndag, 31. juli 2011
af Redaktion
Middag med masser af smag fra Familie Journals slankeklub
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

(4 portioner)

5 spsk. eddike - gerne æblecider
3 spsk. sojasauce - gerne lys sojasauce
4 spsk. sukker
1 spsk. tomatpure
2 spsk. maizenamel
2,5 dl vand
200 g champignon
600 g kullerfilet (eller torskefilet)
Salt og peber
3 stk. tomat
1 ds. ananas i tern
2 stk. peberfrugt

Bland eddike, sojasauce, sukker, tomatpure, maizenamel, vand, ananas og ananaslage i en gryde. Kog saucen op under omrøring. Rens peberfrugt, tomat og champignon og skær dem i passende stykker. Kom grønsagerne i saucen. Skær fisken i passende stykker, læg stykkerne i et ovnfast fad, krydr med salt og peber. Hæld saucen over fisken og overdæk retten med alufolie. Bag retten i ovn ved 185°C i ca. 20 min. til fisken er mør. Serveres med brune ris og evt. lynstegt kål i strimler.

Slankeopskrift: Lisa Bolting

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her.

Energi-information pr. portion
Energi 211 kcal / 884 kJ
Fedt: 1 gram
Kulhydrater: 34 gram
Protein: 17 gram
Kostfibre: 4 gram

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Burritos med kylling og salat
Tunmousse på tomatbund
Fyldt forel

Stram figuren op med den slankende heldragt fra Magic. Klik her og køb dragten i Familie Journal Shoppen for 249 kr.