Fra klinikken
Det var ikke længe siden, familien havde fået kat. Indtil videre havde det været en stor succes, men nu var katten i kåd leg kommet til at bide det ældste barn på 12 år i hånden.
Mor var lidt i vildrede, for hun havde hørt, at et kattebid kan være ret farligt.
– Jeg har skyllet og renset biddet med klorhexidin, men skal andet gøres? spurgte hun.
Katte har lange, spidse hjørnetænder, og risikoen for at udvikle infektion efter et kattebid er dobbelt så høj som efter et hundebid. Derfor sikrede jeg mig, at drengen havde fulgt børnevaccinationsprogrammet, så han var dækket ind mod stivkrampe.
Derudover satte jeg gang i en forebyggende behandling med antibiotika.
– Antibiotikaprofylakse ved kattebid og menneskebid bør gives, og så sker der formentlig ikke mere, sagde jeg til moren og hendes dreng, som nok vil lege mindre vildt med katten i det næste stykke tid.
Mine børnebørn er født for tidligt
Kan udslet være farligt?
Må min datter sove udenfor i kulden?
Hvorfor har min datter så ofte feber?
Kan man få fjernet sine brystvorter?
Hvorfor fryser jeg altid?
Hvornår er man gammel?
Selektiv hørelse på lufteturen