Familielægen
Mit underliv føles tungt
Jeg er en kvinde på 44 år. Jeg arbejder på kontor og passer min familie, der består af tre børn samt mand og hund.
Jeg har hovedpine næsten hver dag, og ofte er den ledsaget af svimmelhed. Det klemmer og trykker i pande og nakke, og Panodil eller Treo virker ikke altid.
Det er jo så heller ikke særlig rart at skulle tage piller hver dag for at få arbejde og familie til at fungere.
Ofte har jeg mest lyst til at ligge i min seng med lukkede øjne, men den går jo ikke. Jeg er efterhånden nærmest deprimeret over min hovedpine, og min læge gør intet.
Han har konstateret, at det drejer sig om spændingshovedpine, som ikke er farligt, men som åbenbart er svært at behandle.
Jeg skriver til dig i desperation, for du må jo høre mangt og meget – måske har du et godt råd?
Hilsen G.
Hovedpine har de fleste af os nok indimellem, men desværre oplever omkring 700.000 danskere problemet så hyppigt, at det hæmmer en normal hverdag.
Det er jo ikke en hjælp for dig at vide, men du er altså ikke alene.
Ubehandlet hovedpine tærer på familielivet og kan føre til stress og depression.
Spændingshovedpine kan være udløst af spændinger i nakkemuskler, men skyldes faktisk ofte stress og psykiske forhold.
Jeg vil derfor foreslå, at du tænker din hverdag nøje igennem. Har du for travlt på arbejde eller hjemme? Og er der en anden måde at organisere hverdagen på, som kan være bedre for dig og dermed også din familie?
Det kan også være en mægtigt god idé at sætte tid af i kalenderen til at dyrke en form for motion, du kan lide. Det behøver såmænd bare være en gåtur helt alene, hvor skuldrene kommer ned, og du kan slappe af i eget selskab.
Der findes også afspændingsøvelser, som måske kunne være med til at give dig et pusterum.
Med tre børn, mand og hund er det svært at finde tid til sig selv, men det kan være løsningen og må prioriteres.
Det er ikke nemt, men jeg ville give det et ordentligt forsøg, hvis jeg var dig.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Mit underliv føles tungt
Kan hårtab være farligt?
Rejse til Australien: Hvilke vacciner skal jeg have?
Som ung fjernede jeg bygkorn med en papirklips
Vores datter holder sig
Hvorfor er min urin er rødbrun, når jeg dyrker sport?
Kan man behandle sår med honning?
Bør jeg tage Imodium for at undgå ufrivillig afføring?