Brev til Puk: Enkemanden erklærer mig sin kærlighed

Onsdag, 16. marts 2022
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann
Kort tid efter bisættelsen erklærede enkemanden sin kærlighed over for læseren. Hun har ikke følelser for ham, men han siger alle de søde ord og ting, som hun sukker efter.

Jeg er kommet i en frygtelig kattepine og ved ikke helt, hvordan jeg skal reagere.

Sagen er den, at jeg var kæreste med en sød mand i 2017-2018. Vi gik desværre fra hinanden, men har holdt kontakten, og der er nogle i hans familie, som er kommet til at betyde rigtig meget for mig, som jeg også har holdt kontakt til.

I november fandt jeg ud af, at ekskærestens svigerinde var alvorlig syg og indlagt på hospitalet, og inden jeg nåede at få arrangeret et besøg, var hun desværre afgået ved døden.

Jeg valgte at deltage i bisættelsen og satte mig bagerst i kirken, da jeg kun er en bekendt, men dog alligevel gerne ville vise min deltagelse.

Kort tid efter bisættelsen fik jeg en sms fra min ekskærestes bror, som altså nu,efter svigerindens død, er enkemand.

Han takkede for min deltagelse i kirken og ville spørge, om han måtte fortælle mig noget helt inde fra hjertet. Jeg sagde ja, og så erklærede han mig sin store kærlighed. Fortalte, at han drømte om mig, og om vi blev kærester, flyttede sammen og nød livet – og fortalte også, at hans sexliv havde stået stille i de seneste seks år.

Jeg vidste seriøst ikke, hvordan jeg skulle reagere på det.

Få timer forinden havde han sagt farvel til konen, og nu sad han og erklærede mig sin store kærlighed.

Han ønskede at holde vores kontakt hemmelig, da han ikke ville ligne en klovn over for familien nu, hvor jeg havde været kæreste med broren.

Manden er 50 år, og jeg har ikke følelser for ham, men han siger alle de søde ord og ting, som jeg sukker efter, og jeg er bange for at såre ham ved at afvise hans tilnærmelser.

Men jeg er også bange for at blive fanget i noget, jeg inderst inde ikke ønsker, for jeg synes jo også, han er for gammel til mig, der er 40, og desuden er der to store børn, som der også skal tages hensyn til.

Jeg er i vildrede. Hvad ville du gøre?

Det forvirrede pigebarn

Kære Det forvirrede pigebarn

Du spørger, hvad jeg ville gøre.

Mit svar er, at jeg ville holde mig langt væk.

Det er besnærende at høre søde ord, og det er dejligt med komplimenter, det har vi alle brug for, men du har for det første ikke følelser for manden, og for det andet synes jeg egentlig, det er temmelig upassende af ham at flirte lige efter konens bisættelse.

Nuvel, vi ved ikke, hvordan deres forhold har været, men der er trods alt noget, der hedder pli og gode manerer. Det virker ikke til at optage ham synderligt.

Find du en anden dejlig mand, der kan komplimentere dig og gøre dig glad. Du skal ikke sætte din egen lykke på spil, fordi du er bange for at såre en mand, som ovenikøbet udviser dårlig dømmekraft.

Held og lykke med at finde drømmeprinsen.

Varme hilsner fra Puk