Brev til Puk: Jeg savner stadig min bror, der døde i 1995

Først og fremmest tak for din brevkasse.

Jeg er en pige på 52 år, jeg er født i Libanon i 1968 af en dansk mor og en palæstinensisk far. Jeg havde også en storebror, som var handicappet. Da jeg var to år, blev mine forældre skilt, og vi rejste hjem til Danmark.

Læs også: Puks brevkasse: Jeg var ikke hos min far, da han døde

Nu til sagens kerne:

I 1995 døde min storebror. Det sidste år, han levede, var han meget livstræt.

Det var et stort chok for alle i familien, også for mig.

Jeg savner ham meget. Det har været svært at komme videre, og det er det stadig.

Læs også: Brev til Puk: Skal jeg fortælle om mormorens selvmord?

Sorgen er kommet på afstand, men savnet er der stadig. Jeg besøger hans gravsted cirka en gang om måneden.

Så kære Puk, hvordan kommer jeg videre?

Pigen

Læs også: Brud til Puk Elgård: Kan jeg vise en film af ham og hans afdøde mor til brylluppet?

Kære Pigen

Der er noget ved din brors død, der virker uforløst.

Er det omstændighederne omkring hans død, du ikke kan slippe? Er der nogle svar, du mangler? Nager det dig, at han ikke havde lyst til livet det sidste år, han levede?

Læs også: Brev til Puk Elgård: Hun lægger billeder ud af sit afdøde barn

Jeg tror nærmere, det er tankerne om hans liv, der bekymrer dig. Nok også mere end selve det, at han er død. Det kan være meget svært at slippe, hvis man er fyldt af ubesvarede spørgsmål.

Nu ved jeg jo ikke, hvorfor eller hvordan han døde, og jeg kender ikke hans historie, men kan du søge nogle af de svar, du mangler, et andet sted? Kan du tilgive ham for at have forladt jer? Kan du tilgive dig selv for at ville slippe ham nu?

Du må gerne slippe. Du er den levende og den, der skal være her på jorden og få et liv til at fungere. Sorgen har ingen udløbsdato. Det er naturligt og smukt at savne og sørge, men du skal sige til dig selv, at du gerne må slippe ham nu.

Læs også: Brev til Puk: Tilgiv og kom videre

Skriv et brev til ham. Fortæl din bror om dine tanker og dine bekymringer. Fortæl ham om dine ønsker for dit eget liv. Fortæl ham, at du altid vil huske ham, men nu slipper du, fordi du ikke må lade fortiden holde stramt om dine ben. Læs brevet højt for ham, næste gang du besøger hans grav.

Din bror døde i 1995. Det gjorde min far også. Det er virkelig længe siden. Jeg havde også mange uforløste ting med min far, men jeg har fundet fred med den, han var. På godt og ondt. Og jeg har fundet fred med, at jeg gjorde det så godt, jeg kunne, da han levede.

Se, om du kan gøre det samme.

Kram fra Puk

Læs også: En datter spørger Puk: Skal jeg åbne min afdøde mors dagbog?