Brev til Puk: Råd til trætte og modløse husmødre

Jeg har indimellem haft det som Den trætte og modløse i FJ 51 og løste det ved at italesætte min træthed.

Jeg sagde blandt andet til min familie, at når vi er fire om at rode, så er vi fire om at rydde op, og hvis nogen laver mad, så tager de andre opvasken.

Børn skal ikke være ret gamle for at forstå, at hvis de vil have den glade mor, så hedder det sammenhold og at hjælpe med fælles rengøring, madlavning og tøjvask, og så lærer de også hvordan.

Inddrag børnene i mange af de ting, de tager som en selvfølge, at de voksne gør. Er de store og selvstændige nok, så slip tøjlerne, og lad dem prøve madlavning med mere.

Husk at rose dem, selv om det IKKE er løst, som du vil gøre – det er meget vigtigt. På denne måde kan du få tid til at trække dig, til at gå en tur, strikke eller dyrke andre hobbyer eller noget helt andet, men noget, du rigtig gerne vil, og som giver dig glæde og positivitet.

Kald til familieråd, og sæt ord på trætheden.

Varme og velmenende knus til alle trætte fra “Den gamle husmor på 58”

Kære Den gamle husmor på 58

Tak for et energi-boost til alle os travle og trætte husmødre og husfædre.

At drive en familie er jo en kæmpe opgave, og man løber sur undervejs.

Jeg er selv en af dem, der hellere vil gøre det selv. Jeg er virkelig dårlig til at uddelegere opgaverne, og det hænger sammen med, at jeg ikke har tålmodighed til at vente på, at resten af familien giver sig i kast med “deres opgaver.” Når huset skal ryddes, så skal det være NU, nu, nu!

Herhjemme kan vi sagtens have lavet aftaler om, at Lothar ordner vaskekælderen, Robin støvsuger, og jeg tager badeværelset, men når jeg så er færdig med min del, tager jeg hul på de andres opgaver. Jeg har ikke tålmodighed til at vente.

Jeg ved, de ville gøre det (i løbet af dagen), men det passer ikke i mit tempo. Det er derfor ofte min egen skyld, at jeg går lidt vrissen omkring og synes, jeg har lavet det hele.

Mon nogen genkender dette?

Det kræver overskud at have tålmodighed med hinanden, og det kan sommetider være svært.

Dit råd omkring familieråd kan jeg godt lide. Det er en supergod rutine at samles en gang om ugen eller måneden og fordele opgaver. Og det er jo så altså også en udmærket idé lige at kigge på, om man selv er tålmodig nok til at vente på de andre.

Jeg øver mig fortsat.

Varme hilsner fra Puk