Farfar kom med krigslegetøj til min 7-årige

Vi har haft et drama i familien. Vores søn fyldte syv, og vi holdt fødselsdag for familien. Mens jeg stod i køkkenet, var drengen i gang med at pakke gaver ud, og da jeg kom ind, havde han åbnet gaven fra farmor og farfar: en stor camouflagefarvet krigstank med våben og helikopter og soldater.

Jeg blev hvidglødende af raseri, men lykkedes dog med en normal stemmeføring at sige til farfar, at den gave kunne han godt tage med sig igen.

Vi har krig i Europa og i Mellemøsten og andre steder i verden, og jeg kan på ingen måde acceptere, at min søn skal lege noget, der handler om at slå ihjel.

Farfar blev selvfølgelig fornærmet, og farmor påpegede, at den jo ikke kunne leveres tilbage, fordi æsken var lukket op. Farfar fortsatte med at sige, at hvis hans gave ikke kunne bruges, kunne han jo gå igen. Og det gjorde han!

Farmor blev heldigvis siddende. Diskussionen fortsatte lidt, og min mands bror fik sagt, at jeg skulle lade være med at være sådan en hystade.

Vi kunne ikke rigtig nå til enighed, men lagde diskussionen ned, fordi det ikke skulle gå ud over drengens fødselsdag, og vi fik en god dag.

Jeg har ikke talt med farfar siden, og jeg har ham desværre mistænkt for, at han havde lidt en bagtanke med at provokere mig. Vi har gennem årene haft nogle diskussioner om politik; vi er på ingen måde enige, men har altid holdt det på et nogenlunde civiliseret plan. I øvrigt er han en meget rar og hjælpsom mand, som gør rigtig meget for vores familie.

Min mand giver mig modstræbende ret i, at det ikke er en fornuftig gave. Men han vil helst bare have fred i familien for enhver pris. Nu kan vi ikke helt finde ud af, hvordan vi skal komme videre. Og vi vil rigtig gerne høre din holdning til sådan en sag.

Jeg arbejdede i en periode hos Red Barnet, og der stødte jeg ofte på børnepsykolog Kuno Sørensen – og jeg spidser altid øre, når han siger noget.

Han medvirkede i et program på den hedengangne radiostation 24/7, og her udtalte han sig om børn, der leger krig. Kuno fortalte, at det var vigtigt, at børn fik lov til at lege den verden, som omgiver dem.

Kampen mellem de gode og de onde er en vigtig del af deres erfaringsgrundlag. Kuno sagde yderligere, at den form for leg også er en måde at bearbejde alt det, de suger til sig fra nyheder på tv og det, de ellers overhører forældrene tale om.

Så måske er det slet ikke så skidt?

Jeg tror faktisk – uden at være børnepsykolog, at det skader langt mere med ufred i familien. Hold jer gode venner. Bliv enige om at være uenige. Men skab for alt i verden ikke ufred imellem jer.