For seks år siden lærte jeg en spændende mand at kende. Han gav udtryk for at være varm på mig, men havde på det tidspunkt et uafklaret forhold til sin kæreste. Derfor har jeg ikke tilladt mig selv at få for stærke følelser for ham, for hun skiftevis inviterede ham ind i sit liv og slog op.
I en periode, hvor de ikke var sammen, indledte jeg dog et forhold til ham, men måtte trække mig seksuelt, da han fortalte, at de sås igen. I den periode har han og jeg dog haft et givende venskab, som han også har fortalt kæresten om.
Han er en reflekterende, ærlig og ikke overfladisk mand, og vi har mange fælles interesser og snakker godt sammen. Vi er begge glade for naturoplevelser, for at læse og opleve; så det er et spændende og inspirerende samvær, vi har.
Nu har han og kæresten så endegyldigt slået op. Jeg har sagt, at jeg indtil videre stadig kun er en ven, for jeg vil gerne have sikkerhed for, at han er fri, før jeg evt. tilbyder noget mere.
Men relationen indeholder et problem mere: Min ven kritiserer indirekte min figur. Min kropstype er “kurvet timeglas“ – altså ikke overvægtig, men heller ikke tynd.
Jeg får ofte komplimenter for min krop af andre mænd og har gennem årene måttet sande, at det kræver utrolig meget træning og streng kostrestriktion at holde vægten nede. Mine tilbagevendende kure lykkes, men kiloene vender “hjem” igen.
Men derudover er jeg såret og en lille smule vred over min vens kritik. Han er stadig interesseret i et forhold til mig; og vi har rigtigt meget til fælles, men hvis vi skal være elskende, er jeg nødt til at tabe mig. For jeg vil have, at min kæreste skal synes om min krop.
Jeg synes, du skal vide lidt om min ven og mig. Han er en ældre mand, har været gift i 24 år og har ingen børn. Jeg er ikke helt så gammel som ham og førtidspensionist. Jeg har været i parforhold og har søn, svigerdatter og barnebarn. Min ven er lidt fanatisk med sport og bruger halvdelen af sin dag på fritidsaktiviteter, der indebærer: sport og bevægelse. Jeg derimod har også kreative og huslige interesser.
Hvad mener du om det hele?
Den kurvede veninde
Jeg tror, du er en dejlig, tålmodig, omsorgsfuld, kreativ, smuk, varm og skøn kvinde. Og jeg ser ingen som helst grund til, at du skal indgå i et parforhold, hvor du ikke skal føle dig god nok.
Din tålmodighed har du brugt på at vente på den ubeslutsomme mand, og jeg kan godt forstå, du tvivler nu. Det ville jeg også gøre. Han er muligvis dejlig, men jeg kan slet ikke lide, at du skal føle dig forkert i hans selskab. Du er ikke forkert. Du er lækker.
Vi er mange, der er medlem af ”jojo-klubben”, hvor vægten går op og ned. Selvfølgelig er det sundt og godt at træne sin krop og holde fokus på sin kost, det burde vi alle gøre, men den mand, du skal elske, skal også elske dig for den, du er.
Du har haft succes med dine kure og tabt dig, men kiloene er kommet hjem igen, det kender jeg alt, alt for godt, men hvad vil du gøre, hvis det sker igen? Du taber dig, I indleder et forhold, efter noget tid tager du på igen, og så føler du dig ikke længere værdig til hans kærlighed. Det går altså ikke. Du må ikke gå ind i et parforhold og føle, at du er mindre værd end ham. Eller føle du skal acceptere et sæt røntgen-øjne, der vil overvåge den mad, du spiser, eller om bukserne strammer.
Så for mig at se kridter du banen op og fortæller ham, at han skal elske dig med hud og hår, eller også lægger du din energi hos nogle af de andre mænd, der komplimenterer dig og synes, du er en rigtig skøn kvinde. For det er jeg sikker på, du er.
Varme hilsner fra Puk