Hjælp – vi skal på krydstogt

Jeg føler, jeg står i et voldsomt dilemma.

Mine svigerforældre skal fejre sølvbryllup, og i den anledning har de været så generøse at invitere på en fælles rejse. Det annoncerede de juleaften, da familien var samlet, og dengang var de ikke sikre på, hvor turen skulle gå hen.

Vi var alle meget begejstrede for ideen, og en del af aftenen gik med at drømme om rejsen og komme med forslag. Vi talte om at tage på safari eller om en luksusferie til Maldiverne. Vi talte også om at tage til Tobago og se de store skildpadder lægge æg på stranden. Vi var også omkring en byferie i Tokyo. Der var mange gode bud, og som du kan forstå på diverse forslag, er mine svigerforældre ved muffen, så prisen er ikke et problem.

Nu har vi for et par uger siden fået invitationen og billetterne. Og vi skal på krydstogt med et stort krydstogtsskib. I næsten 14 dage.

Jeg kan simpelthen ikke udtrykke min skuffelse, da jeg så, hvad det var blevet til, og hvad de havde valgt. Og jeg har selvfølgelig heller ikke sagt det til nogen, men nu må jeg have luft.

Det er mit værste mareridt. Af alle de muligheder, der var for en vidunderlig rejse, har de valgt det mest rædselsfulde. At være lukket inde med 3.000 fremmede og bare joske rundt på et skib med tam underholdning og et væld af restauranter er noget af det mest syge, jeg kan tænke mig.

Jeg har lyst til at melde fra. Jeg kan selvfølgelig godt lide min familie, men tanken om at være lukket inde med dem og alle de andre på åbent hav i så lang tid, giver mig nærmest klaustrofobi. Det lyder så kedeligt og overklasseagtigt at holde ferie på den måde. Jeg kommer heller ikke fra en rig familie som deres.

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg spøger dig om, Puk, men jeg kan ikke aflevere min frustration i familien, for alle glæder sig, så jeg må bare høre, om du kan sætte dig ind i min situation?

Er jeg helt væk fra vinduet og dødutaknemmelig?

Nu er jeg ikke på de sociale medier længere, men jeg kan ellers høre kommentarsporet eksplodere med ord som ”privilegieblind” og ”møgforkælet”. Men jeg vil ikke skælde dig ud, jeg vil tage din bekymring alvorligt.

Jeg kan godt forstå dig. For mig ville et krydstogt også være svært. I hvert fald forestillingen om det, for jeg har aldrig prøvet det.

Har du? Nej vel.

Noget af det, jeg oftest har sagt til min søn, er, at der er læring i alt. Det kan være, når han har søgt ungdomsjob og ikke gidet det ene eller det andet, så siger jeg altid, jamen tag jobbet og gå på opdagelse. Kig på menneskene. Brug din nysgerrighed. Der er læring i alt.

I de snart 30 år, jeg har arbejdet som journalist, har jeg besøgt nærmest alle grupper af mennesker i Danmark, og jeg har lært noget hver eneste gang. Hvis du tager de briller på, tror jeg, at det krydstogt er en kæmpe oplevelse.

Vær nysgerrig. Hvem er de mennesker? Hvor er de på vej hen? Hvad laver de?

Hvis du er typen, der hellere vil på safari og studere dyrene, så lav turen om til menneskesafari og studér menneskedyret. Find The Big Five på dækket i stedet for savannen. Træk dig, når du har lyst, og gem dig lidt i kahytten, når det bliver for meget, eller tag en tur alene, når I kommer i havn. Men find nysgerrigheden frem.

Jeg håber, at I får en rigtig god tur. Ofte er det sådan, at de fester, man slet ikke gad gå til, ender med at blive de sjoveste. Måske går det også sådan med denne tur. Det håber jeg og skriv gerne med en udførlig rapport.

God rejse.