Kære Puk
Min far er begyndt at lugte
Her i aften har jeg tømt lidt ud af de skrevne ting og fandt nogle vers, som jeg skrev til min mand, da jeg gik fra ham. Jeg ved ikke, om du ”gør” i vers, men jeg forsøger.
Læs også: Dejligt digt til Puk fra stor fan
Du gav mig så hurtigt dit hjerte,
skønt døren til mit var stængt i.
Du nemmede aldrig den smerte,
jeg havde oplagret deri.
Jeg lærte dig aldrig at kende,
du lukkede dig ind i dig selv.
Hvad jeg så som vigtige emner,
du undgik behændigt og nemt.
Læs også: Puks brevkasse: Stadig sårbar efter ægteskab med en narcissist
Jeg beder min Gud lad mig lære
at tolke dit hjertes behov.
Lad fred og fordragelighed være
vor fremtids nødvendighedslov.
Mig
Læs også: Puks brevkasse: Hvor er veninderne nu, hvor jeg har brug for dem?
Der er skam plads til alt muligt i min brevkasse, også et digt i ny og næ. Der var dobbelt så mange vers, men jeg plukkede de tre her.
Jeg synes, du har en god og brugbar pointe i dit brev. For det giver så god mening at skrive, digte, male og skabe, når man er ramt af sorg. Det er helende at finde en måde at udtrykke sig på. Tænk bare på alle de sange, vi lytter til. Mange af de største hits er skrevet med et blødende hjerte. Jeg skriver meget selv, når jeg skal have bearbejdet noget. Så jeg takker for det fine digt og din inspiration til at tage skrivekysen på. Og lige nu sidder jeg og synger dit digt i mit køkken.
Mange hilsner fra Puk