Hvordan finder jeg mig til rette i mit job?

Jeg blev folkeskolelærer i 1993, men allerede dengang havde jeg ikke lyst til at være lærer i praksis, så jeg har haft forskellige jobs i det offentlige.

For 10 år siden vendte jeg tilbage til lærerjobbet, og med hårdt arbejde og mit gode underviserinstinkt gik det rigtig godt. Men det var ubeskriveligt hårdt mentalt. På vores lille skole var jeg den eneste ud af 10 lærere, der ikke havde en langtidssygemelding. Jeg gennemgik en kæmpe udvikling personligt, fagligt og fagpolitisk og havde en stærk position på skolen, men udfordrende elever tærede, jeg havde hjertebanken og søvnløse nætter og arbejdede for meget.

For tre år siden søgte jeg væk og fik job i folkekirken, som jeg gennem årene også har arbejdet for. Drømmejobbet i administrationen blev ledigt (havde haft et lignende deltidsjob 30 år tidligere), og lykken var stor, da jeg så at sige slap ud af folkeskolen.

Men allerede efter et par måneder føltes drømmejobbet ensformigt, rutinepræget og ensomt, og her efter tre år har jeg stadig den følelse. Mine opgaver er tilpas udfordrende, men hver dag er ens, jeg har ikke kolleger, jeg naturligt samarbejder med, og jeg skal f.eks. ikke udvikle og bidrage til kirkens aktiviteter.

Indrømmet, jeg har svært ved ikke at være i ”rampelyset”, som jeg var i lærerjobbet. Her er mange deadlines, og jeg føler, at jeg dagligt blot skal fjerne bunker og ikke selv skabe opgaver. Jeg føler mig på en måde spærret inde, fordi der ikke er brug for min kreativitet, fjollethed, legende tilgang, planlægning osv. Jeg er på kontoret hele dagen, og her er et skjult hierarki, som jeg italesætter, og som jævnligt gør mig vred, da jeg er vant til, at alle er lige, og at alle høres.

Jeg har i næsten hele perioden overvejet, om jeg skulle tilbage til lærergerningen. Min fornuft siger nej, da jeg nu er sluppet for stresssymptomer. Det er fint at være på arbejdet, og kollegerne er flinke, men jeg har vist fået placeret mit gamle job i et rosenrødt skær.

Kan du give input til, hvordan jeg kan komme til at hvile i mit nuværende job?

Jeg har mange fritidsaktiviteter, men føler mig ensom. Jeg har været vant til mange mennesker omkring mig på job, og derfor har jeg ikke savnet det privat. Situationen gør mig forvirret og trist, og samtidig føler jeg, det er et luksusproblem.

Hold da op, hvor kan jeg spejle mig i din problematik.

Mit job er også enormt stressende, når jeg laver tv-produktioner og er presset til det yderste på alle mulige måder. Ca. en gang om året lover jeg mig selv, at nu skal jeg lave noget andet, og alligevel vender jeg tilbage som journalist og tv-vært, fordi jeg også elsker mit job og ikke kan finde noget andet, der opfylder alle de ønsker, jeg har til mit arbejdsliv og mine kolleger. Denne lille fortælling blot for at sige, at jeg forstår dig, og jeg tror, rigtig mange kan genkende det, du beskriver.

Allerførst: Jeg tror, at dit kald er at være lærer. Jeg tror egentlig ikke, du kommer til at trives med det andet. Jeg beundrer de lærere, der varetager vores børn og lægger så mange kræfter i at få klasserne, undervisningen og de sociale kompetencer op at køre, og jeg synes, de engagerede undervisere skulle bæres rundt i guldstol. Sikke et arbejde og sikke et pres.

Jeg tror, det handler om at finde en måde at være i ønskejobbet – som i dit tilfælde er jobbet som lærer.

Klog af skade har jeg selv sat nogle retningslinjer, når jeg arbejder nu, måske kan du gøre det samme. Det er vigtigt at have nogle principper, så man ikke brænder ud. Inden du eventuelt søger dit næste lærerjob, skal du gøre det klart for dig selv, hvordan du vil arbejde. Klassetrin, antal timer, måske deltid, de små klasser? Jeg ved ikke, hvor de mindst udfordrende opgaver er, men på dette tidspunkt i din karriere må du som alle andre, der har været på arbejdsmarkedet længe, gerne snuppe de lavthængende frugter. Dem har vi lov at høste efter mange kampe på jobbet. Find ud af, hvordan du kan være i jobbet, så du ikke mister dig selv. Du har din faglighed og din erfaring.

Jeg synes faktisk, det kan lade sig gøre at varetage et job, man før er blevet stresset og udbrændt i, hvis man tænker sig godt om og laver gode grundregler for sig selv og holder dem. Hvad de præcis skal bestå af i dit tilfælde, må du selv finde frem til.

Man kan godt forsøge at bilde sig selv ind, at man burde være glad for et jobskifte, men hvis man, som du, har en ild, der brænder, og en længsel efter en bestemt gerning, tror jeg simpelthen ikke, at den ild kan slukkes. Og måske skal den heller ikke.

Men omstændighederne for jobbet skal være gunstige, og man skal være klar i spyttet til jobsamtalen.

Jeg håber, du finder din vej, og tak for de mange år du allerede har brugt på vores børn, når vi har sendt dem i skole.