Jeg savner mine børn

Onsdag, 6. marts 2024
Af Puk Elgård
Illustration: Birgitte Ahlmann
Læseren savner kontakten med børnene og børnebørnene, hvilket giver hende en følelse af ensomhed. Det er en udfordring at snakke med børnene om det, og derfor søger hun råd hos Puk.
En trist kvinde

Kære Puk

Jeg er meget trist, fordi jeg savner mine børn og børnebørn.

Jeg har tre børn, som jeg har haft et godt forhold til, men nu ser jeg dem sjældent, især ikke den ældste, som bor i en anden by. Af en eller anden grund har han ”valgt mig fra” og valgt andre forældre. Mine børns far døde en tragisk død for over 10 år siden.

Det gør ondt at blive valgt fra og især, når jeg ikke ved hvorfor.

Min yngste søn ser sin svigerfamilie meget og har derfor ikke tid til mig, og hans svigermor sviner mig til over for ham.

Min datter har fået ny kæreste, som hun venter barn med, og efter hun har mødt ham, ser jeg heller ikke hende mere. Jeg har været vant til at passe hendes børn hver tredje weekend, men det er også stoppet.

Jeg føler mig glemt, og at jeg har gjort noget forkert. Hvad skal jeg gøre for at få det bedre?

At snakke med dem er ikke lige det letteste, men jeg savner dem alle sindssygt meget.

U

Kære U

Når man står i svære situationer, kan det være helt uoverskueligt at skulle finde mange ord.

Jeg kan godt forstå det, når du siger, at det ikke er let at tale sammen. Det kender jeg godt.

Det gør det heller ikke lettere, hvis du tænker, at du skal løse det hele på én gang. Forholdet til dine tre børn skal måske behandles ét ad gangen.

Kan du vælge ét af de forhold og lægge dit fokus dér i første omgang? Sommetider kommer der en kædereaktion helt af sig selv, når man tager hul på noget.

Måske er slutningen på dit brev lige præcis den sætning, du skal begynde med at sige: ”Jeg savner dig sindssygt meget.” Det er et rent og let afkodeligt budskab. Jeg savner dig.

Jeg ved ikke, hvad der er sket efter din mands død, men kan svaret på afstanden mellem jer ligge der? Har I alle været i chok og måske valgt nogle vidt forskellige metoder til at komme jer oven på tragedien? Har I fået talt om det, der skete? Tavshed kan være en meget stor kile mellem mennesker. Min mor og far mistede et barn, og de talte aldrig om det. Den tavshed drev dem fra hinanden. Jeg håber, at I finder hinanden igen.

Selv om du synes, det er svært at tage de snakke, så gør et forsøg. Begynd med at fortælle dem, at du elsker og savner dem.

Kærlig hilsen Puk