Kan eller vil ikke ...

Det er da utroligt, som du kan sætte tanker og handlinger i sving.

Min søn “havde lovet” at male et plantebord for mig. Efter ca. tre måneder stod det der i haven og ventede. Og ventede. Han besøgte mig flere gange, og jeg havde – naiv som jeg er – rykket bordet frem som en reminder. Der skete absolut ingenting!

Så læste jeg dit svar i FJ nr. 31 – byttede ”kan ikke” ud med ”vil ikke.” Og så skal jeg da love for, der blev malet. Jeg er lidt stolt af mig selv på trods af sorte fingre og arme.

Jeg elsker dine svar – du kan altså noget.

Sådan! Godt klaret.

For nye læsere kan jeg lige genopfriske metoden: Hver gang, der er noget, man ikke rigtig får gjort, så siger man ofte: Jeg kan bare ikke spise sundt, jeg kan bare ikke komme ud og løbe, jeg kan bare ikke få lavet min opgave, eller jeg kan bare ikke forlade ham.

Men hvis man i stedet bytter ordet ”kan” ud med ordet ”vil”, så tager man ansvar for sagen på en anden måde.

Du ville bare ikke selv male det bord, lige indtil du gerne ville og så fik det gjort.

Sejt! Tak for de søde ord og stort til lykke med projektet. Selvgjort er velgjort – og pyt med lidt maling hist og pist.