Konfirmationspengene er brugt på luksus

Vores datter er lige blevet konfirmeret, og hun fik blandt andet en del pengegaver, herunder fra min mands forældre, som ikke har ret mange penge, men som havde sparet for at kunne give hende 10.000 kroner.

Datteren har et par veninder, som kommer fra mere velstillede familier end vores. På andendagen drønede pigerne ud og brugte penge, og vores datter kom hjem med en dyr jakke, støvler – og værst af alt, en taske af et dyrt mærke, som hedder Mulberry, til over 8.000 kr. Sådan noget havde veninderne også købt, sagde hun, det er jo ting, som er blevet anbefalet af influencere!

Hendes far blev rasende og forlangte, at hun skulle returnere tasken. Men det er for flovt, siger hun. Jeg mente, vi skulle holde det for os selv, men hendes lillesøster har selvfølgelig hylet op, så nu ved farmor og farfar det også.

Farmor er rigtig ked af det, hun havde jo tænkt, at pengene skulle bruges til måske en computer eller en cykel eller gemmes, til hun skulle etablere sig.

Nu er datteren ulykkelig, hendes far er vred, de taler ikke sammen, og situationen er helt i hårdknude! Jeg tror, pigen godt er klar over, at hun har opført sig dumt, men hun er jo blevet lokket af veninderne.

På den anden side holder hun på, at det er hendes penge, og at hun vel kan bruge dem, som hun vil.

Nu aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op, så måske har du et råd?

En glædelig begivenhed er nu blevet vendt til dårlig stemning og uvenskab. Det duer ikke. I må få det gode humør tilbage igen.

Som udgangspunkt synes jeg egentlig, pigen skal bruge sine penge, som hun gerne vil. Ellers skulle de være givet med en restriktion eller en beskrivelse. Der kunne have stået ”her er penge til en ny computer eller en cykel”. Men pengene var ikke øremærket, og nu har hun brugt dem på noget, der betyder meget for hende, og som gør hende til en del af et fællesskab, hun gerne vil være i.

Jeg er helt med på, at det er er vildt at bruge 8.000 på en taske. Jeg er også med på, at det er tosset, at man går meget op i mærkevarer og lader sig påvirke af influencere og stjerner, men sådan har det altid været, tror jeg. Sådan var det også, da jeg var ung, selv om vi ikke havde sociale medier. Dengang ville vi også alle sammen gerne have bestemte mærker. Det er altså ikke jeres pige, der ikke kan tænke sig om, det er vist bare helt almindeligt, at man vil udstråle noget bestemt.

Jeg håber, I vil række hånden ud til hende, for når man er 13-14 år, har man ikke brug for at blive straffet med tavshed og skæld ud, men har brug for at blive guidet.

Den dyre taske kan i øvrigt sælges videre en dag, hvis hun passer godt på den. Tilgiv nu den fine konfirmand. Vores børn er ikke perfekte. De træder også skævt, og vi skal elske dem hele vejen, og de skal vide, at vi er der. Hun er så absolut ikke den første, der er faldet for en dum fristelse. Nu har hun ikke flere penge. Det er der også læring i.