Mærkelige ordvalg

Jeg læser lidt i min kones blad og vil gerne kommentere et af emnerne (Det danske sprog går i stykker, FJ 13/2024, red.).

Da jeg gik i skole for 70 år siden, fik vi lært, at det hed ”fordi” og ikke ”fordi at”.

Ordet ”jamen” er træls at høre på. Jamen, jamen, jamen.

Det værste er dog ordet sindssygt, som bruges alt for ofte i f.eks. tv. Sindssygt dårlig, sindssygt flot m.v. Sindssyge er en sygdom, som mange lider af. Jeg tror, det piner dem at høre det brugt i tv. Ikke fordi nogen skal have mundkurv på, men lad være at støde nogen.

Send gerne beskeden videre til tv-redaktionen med en løftet pegefinger, ligesom skolelærerne.

Velkommen her i brevkassen. Jeg er glad for, at du vælger disse sider, når du bladrer i din kones blad. Skulle du engang stå i en situation, hvor du selv vil have vendt et dilemma, skriver du bare igen.

Jeg er enig med dig i dine betragtninger. ”Jamen” er også på min irritationsliste. Alle sætninger begynder efterhånden med ”jamen.” Jeg tror faktisk, at ”jamen” har erstattet ”øøøh”. Det er en lille tænkepause, man giver sig selv, før man siger noget.

Jeg bor sammen med en tidligere soldat, og i militæret siger de, TÆNK, TAST, TAL! når de skal formidle via radiokontakt, og man kan egentlig godt bruge det i den civile verden også. Man kan lige tænke, inden man åbner munden, og ikke altid samtidig med at man taler.

Mht. ”sindssygt” kan det sagtens være, du har ret i, at det støder folk, der bokser med psykiske lidelser. Du skriver, at du gik i skole for 70 år siden, så du er også en gammel dreng, og derfor kan du sikkert også huske, da man brugte ordet ”åndssvag” på samme måde. Maden smager åndssvagt godt. Den er helt åndssvag dårlig osv. Åndssvag var dengang en betegnelse for mennesker med Downs. Den betegnelse er heldigvis nærmest væk i dag.

Hvis en sprogforsker læser med her, kan jeg måske få en forklaring på, hvorfor man i et samfund vælger at bruge ord, der har rod i mennesker med udfordringer og sygdomme. Ordet ”spasser”, som henviser til mennesker med spastisk lammelse, blev også flittigt brugt i skolegården, da jeg var barn.

Det er onde og nedsættende betegnelser, som på en eller anden måde finder vej ind i sproget, og hvis nogen kender forklaringen, så skriv gerne. Måske har det altid været sådan, men derfor behøver vi jo ikke fortsætte.