Kære Puk
Forført af en lækker mand
Min datter er lige blevet 18 år, og nu er hun jo voksen, som hun siger, og nu kan hun selv bestemme alt.
Læs også: Puks brevkasse: De får alle Botox - jeg vil ikke og føler mig udenfor (link fjernet)
Hun har besluttet sig for, at hun vil have makeuptatoveringer. Hun vil have tatoveret permanente bryn og læbeliner.
Jeg er grædefærdig. Jeg synes slet ikke, det er nogen god idé at tage sådan en drastisk beslutning, når man kun er 18 år, og så få lavet noget permanent i sit ansigt. Hvad skal jeg dog gøre for at overbevise hende om, at det er en meget dum idé? Har du et godt råd til mig?
Den fortvivlede mor
Læs også: Puks brevkasse: Kan jeg bede hende om at plukke sine bryn?
Måske kan jeg lige berolige dig med, at så vidt jeg er informeret, så er permanent makeup vist ikke så permanent, som det lyder. Makeuptatoveringer er ikke nede i de dybe hudlag som de tatoveringer, man får på kroppen. De ligger mere overfladisk og forsvinder, efter hvad jeg kan læse mig til, efter cirka fem år, hvis ikke de bliver frisket op.
Jeg kan også læse, at moden er skiftet inden for permanent makeup. For år tilbage var det meget mere markant. Fik man f.eks. tatoveret øjenbryn, var det tydelige, sorte streger, men udviklingen er gået i en langt mere naturlig retning.
Så måske er forestillingen om den permanente makeup ikke så slem, som du frygter?
Læs også: Puks brevkasse: Bedste forstår ikke de unge mennesker
Jeg har en del tatoveringer, men ingen i ansigtet, og det vil jeg heller ikke vælge, men det er, fordi jeg generelt har besluttet ikke at lave om på mit ansigt med hverken botox, kunstige vipper eller permanent makeup. Men jeg har ikke en holdning til, hvad andre vælger. Det må de selv om.
Prøv at spørge din datter, hvordan hun gerne vil se ud. Lad hende finde billeder på nettet, der viser de ønsker, hun har for permanent makeup. Gå ind i snakken om det, og måske kan du hjælpe med at inspirere. Det er bedre at være med på holdet end at blive sat af. Sådan er det i øvrigt med meget, når det gælder teenagere. De har det med at gøre, som de vil, men hold dig i loopet og deltag. Det er den bedste måde at påvirke.
Jeg håber, din datter træffer en god og fin beslutning.
Mange hilsner fra Puk