Puks brevkasse: Flabet farmor – synes jeg

Lørdag, 18. januar 2020
Af Puk Elgård. Illustation: Birgitte Ahlmann
En læser, der er mormor, synes, at barnebarnets farmor er flabet og uforskammet. I mormorens optik skal man spise det, der bliver serveret, men det har farmor en anden holdning til. Læs her, hvad Puk mener om sagen.
Puks brevkasse: Flabet farmor ? synes jeg

Ja, nu får du brev fra en mormor.

Jeg er lykkelig over, at jeg er vokset op i et dejligt land uden krige og med stigende velstand. Men jeg synes, at danskerne er forkælede. Vi har aldrig prøvet at gå sulten i seng, og ofte hører man "hvad kan jeg få?", men ikke "hvad skal jeg yde?"

For nylig var jeg til en børnefødselsdag. Da farmoren ankom, kiggede hun på bordet og udbrød: "Her er vist ikke noget, som lille Peder kan lide – skal jeg ikke lige køre op og hente noget andet?" Det var flabet og uforskammet, synes jeg.

Læs også: Puks brevkasse: Vi er kun farmor og farfar - mormor er altid den foretrukne

Nej, der var ikke noget, som lille Peder kunne lide – det havde farmor jo lige sagt.

Jeg har opdraget mine børn til at spise, hvad der kommer på bordet, og det har de også opdraget deres børn til, så det er en fornøjelse at invitere dem ud at spise.

Er der noget, man ikke kan tåle, skal man selvfølgelig ikke spise det, men eller spiser man, hvad der kommer på bordet.

Mormoren

Læs også: Ulykkelig mormor til Puk Elgård: Jeg vil så gerne på ferie med dem, men nej... (link fjernet)

Kære Mormoren

I det her tilfælde gælder det vist mere om at opdrage de voksne end at opdrage børnene.

Du har da helt ret i, at den udmelding fra farmor kun er med til at skabe et forkert fokus på det, der bliver serveret.

Når forældre forkæler deres børn, tror jeg ikke, det har noget at gøre med, at de ikke er taknemlige eller har prøvet at gå sultne i seng. Forældrerollen har ændret sig. I dag bliver der lyttet meget mere til børns behov. Vi taler meget mere med vores børn. Vi efterkommer langt flere af deres ønsker, og børn fylder på alle måder mere, end de gjorde, da du og også jeg var barn.

Vi er bange for at blive upopulære hos vores børn. Det har sine fordele og sine ulemper.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Trist, at børnebørnene ikke tænker på os ældre (link fjernet)

Det bliver en længere snak om børneopdragelse, hvis vi kaster os ud i det emne, men som en krølle på halen her i dette svar, så mener jeg, at vores vigtigste opgave som forældre er at skabe trygge rammer omkring vores børn og ikke involvere dem i alt.

Det er min holdning, og jeg er jo, som I ved, hverken psykolog eller pædagog, jeg er bare mor, og jeg har i hvert fald selv oplevet, at jo mere man spørger og forlanger, at vores børn skal tage stilling, jo mere forvirrede kan de blive. Gode faste rammer og respekt for børnene – så kommer man langt.

Børneopdragelse, penge og politik er sprængfarlige emner og vækker ofte stor uenighed. Jeg vil foreslå, at du som mormor laver dine egne regler for, hvordan middage og fødselsdage foregår hos dig. Så ved børnene i hvert fald, hvilke rammer der er, når de besøger dig.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Mormor føler sig kørt over af familien