Jeg er i den ulykkelige situation, at min forlovelse blev brudt for nogle måneder siden.
Min kæreste og jeg har været sammen i mange år, og jeg troede, jeg havde fundet manden i mit liv og sagde uden tøven ja, da han faldt på knæ og friede. Men efter at jeg havde fået ringen på min finger, skete der et eller andet. Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg fik kolde fødder, men langsomt kunne jeg mærke, at jeg ikke var klar til at blive gift.
Det korte af det lange er, at jeg brød forlovelsen til alles store forundring, men jeg ved, at det er den rigtige beslutning. Nu sidder jeg tilbage med et knust hjerte, bristede illusioner – og en ring med en stor diamant. Jeg troede så meget på det ægteskab, men jeg måtte følge min fornemmelse.
Jeg har ikke megen kontakt med ham og hans familie, som er i chok. Forleden mødte jeg dog hans mor på gaden, og det eneste, hun sagde, var, at jeg skulle huske at give ham ringen tilbage.
Skal jeg det?
For at være ærlig havde jeg tænkt mig at beholde den og måske smelte den om eller redesigne den. Hvad gør man i sådan en situation?
Jeg har spurgt mine veninder, hvor halvdelen siger, at jeg skal beholde den, mens den anden siger, at jeg skal returnere den.
Hvad siger du?
Run away bride
Jeg kommer til at tænke på en sag, der fyldte meget i medierne for nogle år tilbage. En dansk sangerinde og en it-millionær gik fra hinanden før brylluppet og endte i bitter strid. Hun havde blandt andet fået en forlovelsesring til over tre millioner kroner, og han ville have den tilbage, da forlovelsen blev brudt. Der blev diskuteret lystigt på de sociale medier, om han kunne kræve ringen tilbage, og folkestemningen dengang var, at nej, det kunne han ikke. Parret endte med at indgå forlig, kort tid før retssagen skulle i gang. Jeg kan også huske, at hotelarvingen Paris Hilton beholdt en forlovelsesring til 13 millioner kroner, da hun brød med kæresten.
Og så til din sag. Det er ikke meget, du skriver om jeres forhold og jeres brud.
Du fortæller, at du havde en fornemmelse, at du handlede på den og aflyste brylluppet. Jeg fornemmer ikke, at du fortryder, så det var nok den rigtige beslutning for jer begge.
Har din eks spurgt, om han kan få ringen tilbage, eller er det kun hans mor? Du må forstå, at din eksforlovedes mor er på hold med sin søn og derfor er ret sur på dig.
Er ringen givet med et forbehold? Har han f.eks. sagt, ”dette er et arvestykke, og hvis vi går fra hinanden, vil jeg gerne have den tilbage”?
Jeg tror ikke, jeg kan give et generelt svar på, hvad der er normalt i sådan en situation. For mig ville det handle om et personligt valg. Går man fra en partner, der har været voldsom eller på anden måde svigtet, ville jeg ikke give ham noget som helst. Går man fra en partner, der er i knibe eller får det rigtig svært økonomisk efter bruddet, så ville jeg nok overveje, om ringen kunne hjælpe.
Hvad med dit eget liv uden ham, hvor stiller det dig? Der er et hav af ubekendte muligheder og årsager, som du ikke skriver noget om. Hvad føler du? Har du det fint med at beholde den? Hvordan har du det med at se på den nu og eventuelt gå med den? Er der ting, du ikke har fortalt, som trækker i en retning?
Det er noget, du må beslutte med dig selv, men så vidt jeg kan se, er du ikke forpligtet til at aflevere den, hvis den er givet uden forbehold.
Venlig hilsen Puk