Skal min datters far med til 18-års fødselsdag?

Min datter fylder 18 om et par måneder. Jeg boede sammen med hendes far en kort periode, men da hun var et halvt år, rejste han.

Det var nu ingen ulykke, manden var misbruger, og forholdet var i det hele taget en fejltagelse, men selvfølgelig er jeg lykkelig for at have fået min datter.

Da hun var fire år, blev jeg gift med min nuværende mand, og han har altid været som en far for min datter, og de holder meget af hinanden.

Hendes rigtige far har hun ikke set meget til gennem sin opvækst. Han har nogle få gange sendt et kort eller en gave til jul eller fødselsdag. Da hun var fem år, ringede han pludselig og ville gerne se hende, og vi mødtes alle tre. Så rejste han til udlandet og var væk i nogle år; han har også været i fængsel for vold og handel med stoffer.

Nogle få gange har jeg truffet hans søster, og derfor følger jeg en lille smule med i hans liv. Børnebidrag er altid blevet betalt igennem det offentlige.

Min datter og jeg har mødt ham to gange siden. Her i sommer kontaktede han os igen, vi mødtes først alle tre, og et par uger senere mødte hun ham alene på en café. Han er åbenbart flyttet tilbage til vores by, bliver vedligeholdt på metadon, men drikker meget. Han er på førtidspension og ser mildest talt forfærdelig ud.

Nu har pigen så meddelt, at hun gerne vil have ham med til sin 18-års fødselsdag!

Det vil være meget underligt, synes jeg. Jeg er klar over, at hendes ønske til dels er en form for oprør mod mig og min mand mere end et oprigtigt ønske om at have sin far med. Hun forsvarer ham og siger, at han jo ikke lever et borgerligt, velpudset liv som os andre, som kun tænker på at tjene penge og have statussymboler.

Jeg kom så til at sige, at man jo nemt kan have den holdning, når man lever af overførselsindkomst og kriminalitet. Det tog hun bestemt ikke pænt.

Min mand er dybt ulykkelig over situationen, men han mener, at hvis hun gerne vil have sin far med til den fest, så skal hun det. Mine gamle forældre og mine søskende vil tage det meget ilde op, hvis han kommer, men det er selvfølgelig ikke for dem, der holdes fest. Og jeg kan desuden slet ikke forestille mig, hvordan bordplanen skal laves!

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stille op og har brug for et råd.

Jeg er ikke sikker på, det er et oprør mod dig. Din datter er stolt af at have en far, hun kan præsentere for selskabet til sin fest. Hun har været plaget af den manglende kontakt og hans svigt, og nu håber hun så inderligt på, at tingene vil falde på plads. Det er meget menneskeligt og helt forståeligt for en ung pige, der har været ked af situationen i mange år.

Hun håber – og hun straffer jer ikke. I stedet for at tale ned om hendes far kan du snakke med hende om, hvordan man opbygger tillid. Jeg forstår, du er vred på ham, han har også svigtet dig, men om et øjeblik er din datter voksen, og hun får brug for redskaber til at klare livet og dets udfordringer.

Vis hende, hvordan man sætter grænser, stiller betingelser og lytter til egne følelser. Snak med hende om, hvad der skal til, hvis hendes far skal med, og det skal blive en succes. Skal han være ædru? Skal han komme i ordentligt tøj? Kan de lave en klar aftale om, at han skal forlade festen, hvis han bliver fuld, eller der opstår ballade? Hun kan godt indgå de aftaler med ham. Hun kan forlange noget af ham. Det er god læring for hende. Så må vi se, hvordan han tager det, men det vil vise hende, hvor han står, og om han er parat til at yde en indsats. Det er der også læring i.

Spørg hende, hvad hun ønsker at få ud af festen og ham som gæst. Du må træde et skridt tilbage og glemme dine egne følelser og dine forbehold og lytte godt efter, hvad hun fortæller. Lyt til hendes længsel efter, at alt bliver godt. Hendes håb.

Hvis du bare blankt afviser tanken om ham som gæst, kan det skade jeres relation. Din datter vil ikke forstå det, og hendes følelser vil blive afvist. Somme tider må vi forældre bare stille op og tage imod, selv om vi har tusind argumenter for det modsatte. Vi er voksne og har livserfaring, men vi skal tage vore børns ønsker og følelser alvorligt og lytte til det, de siger.

Hvis I kan komme frem til en aftale med faderen, er der nok et lille hjørne et sted, hvor du kan placere ham. Men jeg synes faktisk, at opløbet og de snakke, der leder op til festen, både du, din mand og din datter imellem og din datter og hendes far, er lige så vigtige som selve festen. De samtaler vil forplante sig, og du må ikke gå glip af en mulighed for at komme tættere på din datter og give hende gode redskaber.

Jeg håber, I finder den bedste løsning. Rigtig god fest.