Ung kvinde til Puk: Kan sagtens se en fremtid med ham, men ...

Jeg er en pige i midten af 20’erne, som har været sammen med min kæreste i tre-fire år efterhånden. Han har altid været præget af jalousi, som nok bunder i hans dårlige selvværd.

Det har gjort, at jeg altid har taget meget hensyn til hans behov, og at jeg nok lidt har glemt mig selv. Jeg er ikke sikker på, hvem jeg er mere, og om jeg overhovedet er glad.

Læs også: Puks brevkasse: Hvordan kan vi hjælpe vores ven?

Jeg har også sagt nej til mange arrangementer med mine venner, fordi jeg ikke ville gøre ham mere usikker.

Jeg har fundet mig i meget af dette, men jeg har i forbindelse med mit arbejde haft nogle ture på kursus, som varer en uges tid, og jeg har stadig en del kursusophold tilbage. I forbindelse med de kursusophold har jeg følt, at jeg har fundet mig selv igen på en måde, som min kæreste ikke kan acceptere.

Læs også: Brev til Puk: Der er ingen ligevægt i vores ægteskab

Jeg er meget social, og det er gået meget tabt i vores forhold. Jeg har lidt indset, at jeg har følt mig fanget i vores forhold, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg elsker ham, og jeg kan sagtens se en fremtid med ham. Er det bedst at finde mig selv med ham eller at slå op og finde mig selv alene igen?

Den forvirrede

Læs også: Brev til Puk: Min mand kontrollerer mig

Kære Den forvirrede

For år tilbage fik jeg et brev fra en kvinde, der var fuldstændig mast i det forhold, hun var i. Jeg skrev til hende, at hun burde overveje at blive skilt fra sin mand.

Et halvt år efter skrev hun til mig igen, og denne gang lød brevet cirka sådan:

“Tusind tak for dit råd om at blive skilt. Jeg fulgte det. Jeg forlod min mand, og jeg har aldrig haft det bedre.”

Det var jo rigtig fint, at det endte sådan for kvinden, men da jeg læste brevet, tænkte jeg ”Hold da kæft!! Tænk, hvis jeg havde givet verdens dårligste råd, og hun havde fulgt det, og det hele var endt i kaos.”

Læs også: Veninde til Puk: Vi ønsker ikke længere at se dem som par

Derefter blev jeg mere forsigtig med at skrive så tydeligt, om man skal gå eller blive i et dårligt forhold. Jeg kender jo trods alt kun ganske lidt til de skæbner og personer, jeg møder her i brevkassen.

Med den lille historie prøver jeg at fortælle dig, hvorfor jeg ikke bare kan sige, om du skal forlade ham eller ej.

Men jeg kan fortælle dig, at vi ofte føler os bundet til folk af grunde, som vi forveksler med kærlighed og forelskelse. Vi kan blive i et dårligt forhold af mange årsager. Et usundt forhold kan give os noget, der bekræfter en del af os selv, også selv om det ikke er opbyggeligt og godt for os.

Læs også: Brev til Puk: Jeg føler mig fravalgt af min kæreste

Når man er så ung, som du er, og allerede er i gang med at pakke dele af sin personlighed sammen for at behage et andet menneske, så skal man være på vagt.

Du er klar over, at den er gal, og den fornemmelse skal du holde fast i.

Om du så skal blive og kæmpe for din ret til at være, som du er, og I sammen skal arbejde jer gennem jalousien, eller om du skal gå fra ham, fordi du ikke tror, det ændrer sig, det må du mærke grundigt efter.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at du IKKE må leve, så du føler dig meget begrænset. Du vil miste evnen til at mærke dig selv, og du vil miste en vigtig del af din personlighed. Det sker for alt for mange. Beslut dig for, at det ikke skal ske for dig.

Mange varme hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Træt af at føle mig som min mands elskerinde